Pressemeddelelse fra Tivoli

Rasmus Botoft agerer vært og fører publikum igennem en bred palet af musikalske indslag og underholdning, når Tivoli tirsdag den 5. december klokken 19.30 traditionen tro inviterer til juleshow i Tivolis Koncertsal med nogle af landets største stjerner. Rasmus Bjerg, der optræder i løbet af aftenen, lover, at det bliver landets mest julede show. Med billetten til Tivoli Juleshow medfølger indgangen til et smukt pyntet Jul i Tivoli.

Gæster i Tivolis Koncertsal kan glemme trængsel og alarm for en stund, skrue op for julestemningen og lade sig underholde til lyden Tivolis Big Band, når Rasmus Botoft leder Tivoli Juleshow. Der er julestemnings-garanti, når kapelmester Peter Jensen og Tivolis Big Band spiller julen ind sammen med Oh Land, Rasmus Bjerg og Tivoli-favoritterne Alice Carreri, Miriam Mandipira og Betty Bitschslap. Juleshowet ligger i forlængelse af Jul i Tivoli, hvor hele Haven forvandles i anledning af hjerternes fest.

Showet byder også på elegant flamenco af danseren Selene Muñoz, besøg af den syngende bugtaler Peter Nørgaard og mange andre juleoverraskelser. Der er altså lagt i ovnen til en aften med latter, sang og dans. Tivolis gæster kan desuden opleve den stemningsfulde og smukt pyntede Have lige uden for dørene til Koncertsalen. Der er altså ingen gode grunde til ikke at komme i julehumør.

Rasmus Botoft, som er vært på Tivolis Juleshow, siger:
”Jeg glæder mig til igen at være vært ved Tivolis Juleshow og er stolt af at kunne præsentere et unikt og stærkt line up af solister – Oh Land, Rasmus Bjerg, Alice Carreri, Miriam Mandipira, Betty Bitchslap, flamenco-danser Selene Muñoz, bugtaler Peter Nørgård og Else Pelse Pølse Petersen. Og aftenens store stjerne, som bakker os alle sammen op, er selvfølgelig Tivolis Big Band. Det er altid en kæmpe fornøjelse at stå på scenen med Tivolis Big Band, og jeg garanterer et originalt musikalsk swingende juleshow med små overraskelser og indlagte julegaver, og jeg lover at sende alle i Tivoli i syngende julestemning.”

Rasmus Bjerg, som optræder til Tivolis Juleshow, siger:
”Der er intet mere fortryllende og julet end jul i Tivoli. Så skulle det da lige være Tivolis Juleshow. Jeg glæder mig til den 5. december, hvor jeg sammen med Oh Land, Rasmus Botoft og Tivolis Big Band indtager Koncertsalen. Jeg elsker at fejre hjerternes fest, og jeg lover, at det bliver landets mest julede show! Det bliver smukt, sjovt og helt fantastisk. Det bliver en fest!”

Fakta: Dato: 5. december 2023 Tidspunkt: klokken 19.30 Sted: Tivolis Koncertsal
Billetpriser: 300- 600kr. inkl. billetgebyr. Medvirkende: Rasmus Botoft, Oh Land, Rasmus Bjerg, Alice Carreri, Miriam Mandipira, Betty Bitschslap, Selene Muñoz og Peter Nørgaard.   Musik: Tivolis Big Band og kapelmester Peter Jensen Tivolis Juleshow er en del af Jul i Tivoli. Den historiske forlystelseshave åbnede dørene for Jul i Tivoli den 19. november og holder åbent til og med den 31. december 2023.

Blå bøger:

Rasmus Botoft (51)

I samarbejde med Martin Buch grundlagde Rasmus Rytteriet, som oprindeligt var en radiosatire på DR i 2009. Rytteriet skiftede til DR2 i 2010. Mellem 2000 og 2007 var han fastansat ved Det Kongelige Teater, hvor han optrådte i stykker som Kabale og kærlighed, Ivanhoe, Figaros bryllup og Brødrene Karamazov. I fjernsynet har han medvirket i programmer som Jagtsæson, Badehotellet og Madklubben. I 2020 og 2022 var han vært på Tivoli Varietéen, og i 2022 styrede han ligeledes Tivolis Juleshow.

Rasmus Bjerg (47):

Rasmus Bjerg, er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. Hans imponerende talent strækker fra optrædener i græske tragedier til direktør i Cirkus Summarum. Han har også gjort sig bemærket med sin stærke sangstemme og har derfor spillet store roller i musicals, herunder den mindeværdige rolle som den fabelagtige natklubejer Harold Zidler i Moulin Rouge. Udover sin teaterkarriere har Rasmus Bjerg også medvirket i flere film, herunder Møgunger, Princess, Til døden os skiller, Flammen & Citronen, Max Pinlig og Lykke-Per. Derudover har han leveret både krop og stemme til den danske musiklegende John Mogensen i filmen Så længe jeg lever.

Oh Land (38):

Oh Land, med det civile navn Nanna Øland Fabricius er sanger, musiker og X Factor-dommer. Hun udgav i september 2023 albummet Tusk or Tooth. Hendes største hit er sangen White Nights, der blev udgivet i 2011 og blev et kæmpe hit både i Danmark og internationalt. Som sangskriver har hun arbejdet med Pharrell, Sia og John Legend, og hun har turneret verden flere gange, både som hovednavn og som support for bl.a. Katy Perry og Sia. Oh Land har desuden komponeret musik til teatre, bl.a. Tivolis juleforestilling Snedronningen, hvor hun arbejdede sammen med H.M. Dronning Margrethe.

Joachim Lucas Helt er fotografen på billederne af Rasmus Botoft. Jakob Melgaard er fotografen på billedet af Tivoli.

Pressekontakt:

Yderligere presseinformation fås hos kommunikationskonsulent Anders Bobek på [email protected] eller 22 23 73 15 Fotos kan bruges redaktionelt.