Foto: Politi

De to unge drenge blev anholdt af Københavns Vestegns Politi tidligt i morges. De er mistænkt for at have forsøgt at dræbe en 26-årig mand med kniv. Overfaldet fandt sted i krydset ved Høvedstensvej og Hvidovrevej i Hvidovre kl ca. 20 den 1. november 2023.

”Vi har anholdt de to på baggrund af omfattende efterforskning – og vi ser på sagen meget stor alvor”, siger politikommissær Brian Hansen.

Den 23. november blev en 16-årig varetægtsfængslet i samme sag. Med anholdelserne i morges vurderer politiet, at man har fat i alle gerningsmændene.

De to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup senere i dag. Her vil anklagemyndighed anmode om lukkede døre. Af den grund har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer for nu.