Københavns Politi efterlyser ejeren af en skøn lille hundehvalp, som er blevet efterladt foran Føtex på Nordre Fasanvej i dag.
Politiet er vant til at beskæftige sig med hårdkogte kriminelle og voldsomme forbrydelser, men en gang imellem er de også nødt til at opklare søde og bløde mysterier.
Og det er præcis tilfældet i denne sag.
En kær lille hundehvalp blev torsdag eftermiddag fundet efterladt foran Føtex på Frederiksberg, og det har fået Københavns Politi til at efterlyse ejeren på Twitter:
– Hundehvalp fundet ved Føtex på Nordre Fasanvej på Frederiksberg. Hvis du kender ejeren, så kontakt Københavns Politis afdeling for sagsbehandling på mail [email protected] inden den 24. december 2017, skriver vagthavende.
Københavns Politi har desuden vedhæftet et nuttet billede af det fremlyste hittegods:
Hvis ikke ejeren henvender sig inden 24. december, vil den nuttede hvalp blive overdraget til et dyreinternat.
Genkender du hunden, som altså blev fundet på Nordre Fasanvej torsdag 21. december, så kan du som nævnt kontakte Københavns Politi på mail via [email protected] eller ringe 114.
Vi krydser fingre for, at den finder hjem inden jul.
Lærke føler sig snydt efter at have købt det samme rugbrød hos Lagkagehuset i København og på Fyn