Velkommen indenfor i Danmarks dyreste lejlighed. Foto: Foto: Claus Borg & Partner

En ny bolig i København er stormet ind som den dyreste i landet. Detaljerne i den rummelige herskabslejlighed er på alle måder betagende.

En enestående lejlighed i to etager på Østerbro med fri udsigt til søerne, ualmindeligt mange kvadratmeter og gennemført luksus har indtaget førstepladsen på listen over de dyrest udbudte lejligheder. Det oplyser Boliga.

Den vidunderlige herskabsbolig ligger på den mondæne adresse Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro, og køberen kan se frem til at kunne boltre sig på 616 kvadratmeter, hvor der ikke sparet på noget.

Lejligheden i den klassiske ejendom har porcelænsovne, panoramaudsigt, snedkerkøkken, fantastiske parketgulve og højloftede stuer og er sat til salg af liebhavermægleren Claus Borg & Partner, som ikke tøver med at kalde boligen for unik. 

Foto: Claus Borg & Partner

Foto: Claus Borg & Partner

Foto: Claus Borg & Partner

– Man tænker slet ikke over, at sådan noget findes, før man ser det. Størrelsen alene gør lejligheden enestående. Det er rigtigt, at den er landets dyreste lige nu, men du får faktisk utrolig meget for pengene, hvis du sammenligner med andre boliger i den klasse, siger Claus Borg til KBH.dk.

Den smukke lejlighed med de ufatteligt mange rum kan ikke købes af alle og enhver. Det kræver en ualmindeligt fyldig pengepung at få fingrene i den – eller lidt held i Lotto. Den er nemlig udbudt til 23,7 millioner kroner.

Til gengæld får man en lækker beliggenhed og to etagers hjemlig luksus, der er forbundet med en vindeltrappe, for pengene.

Foto: Claus Borg & Partner

Foto: Claus Borg & Partner

Foto: Claus Borg & Partner

– Ud over at lejligheden er stor og vild, så kan den rigtig meget. Den er både til den store familie, men den kan også sagtens deles op. Der er desuden mulighed for at etablere altan og tagterasse, så der er virkelig nogle muligheder i den, siger Claus Borg og tilføjer, at sælger har boet der i 20 år.

Se alle billederne af lejligheden hos mægleren her.

Plantegningen herunder giver et godt indtryk af, hvor meget 616 kvadratmeter faktisk er. Køber løber i hvert fald ikke tør for værelser. 

Foto: Claus Borg & Partner

Den næstdyreste lejlighed i Danmark ligger i samme område og har udsigt til Øresund fra alle rum i den 354 kvadratmeter store lejlighed, der er udbudt til 19,5 millioner kroner. 

I selve ejendommen er der desuden træningsfaciliteter med sauna og massagerum, og LokalBolig Østerbro beskriver boligen som ‘måske en af de mest eksklusive lejligheder i Danmark’.

Men det var selvfølgelig lige, før den næsten dobbelt store herskabsbolig på Dag Hammarskjölds Allé blev sat til salg.

Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Strøget