Det er ikke nogen hemmelighed, at et lækkert par støvler kan pifte enhver garderobe op. Men det kan være svært at vælge de rette støvler til det københavnske efterår.
Sponsoreret artikel
Du vil gerne være chik og moderigtig, men dine støvler skal også kunne holde til vind, vejr og brostensbelagte gader.
Mangler du et par støvler? De københavnske gader giver dig rig mulighed for at udforske de nye trends. Men du er måske stadig lidt i tvivl om, hvad tendenserne er for næste sæson? Læs med her, hvor vi giver dig et bud på, hvad der bliver de største støvletendenser for efteråret i København.
Støvler med kvalitet
Når du skal til at finde det helt rigtige par støvler, er det vigtigt, at du finder et par i god kvalitet, så du beskytter dine fødder og sikrer at dine nye yndlingsstøvler holder i mange år frem. Det kan være en god ide at besøge en skobutik, som Kgs Nytorv Sko, der med sine mange år på bagen har stor erfaring med støvler. På den måde kan du få råd og vejledning omkring forskellige modeller, pasforme og materialer til dine nye støvler.
Spidse snuder
Du opdagede det måske allerede sidste år? De spidse snuder har, siden før 80’erne, været gemt af vejen, men de har nu for alvor fået et comeback. Tager du et kig rundt i Københavns skobutikker, vil du opdage, at du kan få en hvilken som helst type støvle med spids snude. Om det er med eller uden hæl, i feminine eller maskuline silhuetter – jo spidsere en snude desto bedre.
Spidse støvler er enormt elegante og giver kant til kjoler, nederdele og løse bukser. Denne type støvle er altså et godt alternativ til stilletter, hvis du, som mange københavnere, skal cykle eller gå et stykke vej til arbejde.
Knælange støvler
En anden tilbagevendende trend er knæstøvlerne. I år skal de være stramme og gerne så lange som muligt. Knæstøvlerne er perfekte til det københavnske efterår, hvor vinden hurtigt bliver kold. Du kan bruge støvlerne til dine sommerkjoler og nederdele, og sikre at du stadig kan holde varmen i efterårskulden.
Vi anbefaler, at du prøver dig frem i Københavns skobutikker og finder den model, der passer dig bedst. Det er oftest en model, der stopper lige over eller under knæet, der er mest flatterende, med mindre du er udstyret med kilometer lange stænger.
Høje hæle
En fast del af modebilledet er de høje hæle. Med hæl kommer dine ben til at syne længere, du får en god holdning, og et hvert sæt tøj bliver piftet op til at ligne en million. Så med et par høje hæle kan du sagtens tage direkte fra kontoret ud på en af Københavns mest tjekkede cafeer.
Denne sæson er der ikke kun tale om en bestemt type hæl. Der er nemlig både spottet støvler med blokhæle, stilethæle og hæle i kunstneriske former. På lige vis er højden på hælen et spørgsmål om, hvad der passer til dig.
Husk, at de tre tendenser kun er tendenser. Det vigtigste, når du vælger støvler, er at de passer til din hverdag og din personlige stil. Du kan altså sagtens kombinere de tre tendenser på kryds og tværs, og du kan finde støvler der i højere eller mindre grad følger sæsonens tendensen.