Det er skønt at byde et lille nyt medlem velkommen i familien. Men mens fødselsforberedelse kan fylde meget, risikerer amningen af og til at stå i skyggen af den store oplevelse. Men en god ammeoplevelse kan betyde verden for en nybagt mor, baby og resten af familien. Læs med her og få gode råd til amningen. 

Forberedelse gør mester: Hav det rigtige udstyr klar 

Barselstasken er pakket og alle scenarierne er blevet gennemgået. Måske du endda har bestemt, om du vil have særlige blomster på fødselsstuen eller noget særligt musik i baggrunden. Fødslen har af mange årsager en stor rolle for nye forældres bevidsthed. 

Men når det lille, nye liv er ankommet og en ny tilværelse begynder, så melder amningen sig på banen. Amningen er faktisk forbundet med en række udfordringer og skønne muligheder, som er værd at overveje. 

Først og fremmest kan det betale sig at have investeret i det rigtige ammeudstyr. Det kan være den perfekte ammepude, pumper og lindrende cremer. Med de her ting bliver der forhåbentligt masser af overskud til at nyde den fine oplevelse, som amning kan være. 

Enhver ammeoplevelse er forskellig 

Det er ingen hemmelighed, at amning kan være en både prøvende og til tider hård oplevelse. Du har lige overstået den fantastiske og helt igennem flotte proces, som en fødsel ofte er; i hvert fald i din erindring. Men så melder den næste større prøvelse sig: Amningen. 

Et godt råd er at acceptere, at alle ammeoplevelser er forskellige og kan have sine op- og nedture. 

Nogle oplever, at baby ikke helt tager ved, andre oplever svingende appetit eller betændelse. Heldigvis oplever de fleste også lys forude og gode stunder. For hvad er bedre end en glad, mæt baby, der ligger i ens arme? 

Få en god ammeoplevelse med professionel hjælp 

Det er ikke helt skørt, at der findes et begreb, som hedder ammehjerne. Din krop er sprængfyldt med hormoner og måske tænker du ikke altid klart og bliver lettere overvældet. Så er det godt, at kunne ringe til en ven. Hvis amningen bare driller, kan det derfor være en rigtig fin ide at søge professionel hjælp. Du fortjener det. 

Ofte ligger løsningerne ikke langt væk og du mangler blot den rigtige værktøjskasse.