Foto: Shutterstoc

De to nye trænere bliver Daniel Barnewitz og Niklas Jakobsen.

Daniel Barnewitz er et kendt navn på Danmarks FIFA scene og er til daglig træner i Brøndby IF. Barnewitz var også træner for Danmarks første FIFA landshold hos DBU. På nuværende tidspunkt bruger Daniel Barnewitz sine kræfter på at være coach, men har også haft en solid spillerkarriere, hvor han bl.a. vandt DM i 2v2 i FIFA14.

Niklas Jakobsen er elev på KPG, men er mest kendt for at have spillet i eSuperligaen for AGF. Han blev pga. sine flotte resultater i 1. sæson af eSuperligaen kåret som ”årets overraskelse” af sportsgaming.dk. Niklas Jakobsen vil fungere som en assistenttræner for Barnewitz. Dermed vil Barnewitzs planlægning af træningen kunne blive suppleret af Jakobsens mere spillerorienterede tilgang. Det fortæller gymnasiet i en pressemeddelelse.   

De to coaches glæder sig til det fremtidige samarbejde på esport akademiet. På akademiet får eleverne nemlig ikke kun træning i FIFA, men også undervisning af en mentaltræner, fysisk træner og kostvejleder. Esport akademiet er dermed ikke kun med til at udvikle spillernes gaming skills, men fokuserer også på menneskelige aspekter som fx det mentale og det fysiske.  

Koordinatoren glæder sig

Esportkoordinator Jesper Lillelund fra KPG glæder sig til det fremtidige samarbejde med Daniel og Niklas.

”Med Daniel får vi en coach med stor erfaring og som er dedikeret til trænergerningen. Dette fokus på trænerrollen er jeg sikker på, vil komme KPGs akademielever til gode og være med til at gøre dem endnu bedre. Niklas Jakobsen har med sit talent blæst os alle bagover, så jeg er glad for, at han vil påtage sig en rolle, hvor han får mulighed for at give sine erfaringer videre til andre talenter i FIFA”.  

Hidtil har det været Mohammad Al-Bacha og Hassan Al-Saraf, der har stået for træningen på KPG. Ledelsen på KPG takker for samarbejdet de seneste to år og ønsker de to eSuperliga stjerner god vind fremover med deres spillerkarrierer.