Foto: Shutterstoc

Vi elsker Aarhus, og det synes vi selv, at der er mange gode grunde til. Her finder du en storby, der har alt det, du har brug for.

Sponsoreret indhold

Det hele finder du i gåafstand, så du nemt kan komme fra A til B. Skal du have en dag i Aarhus, kan der være nok at vælge imellem af forskellige oplevelser. Men vi har gjort det nemt for dig at få mest muligt ud af dagen. 

Her finder du en dagsguide til en dag i Aarhus. Vi kommer med de bedste tips til, hvad du bør prioritere at nå, så du kan få en fantastisk dag. Læs med, og bliv inspireret til dit næste besøg. 

God mad skal du ikke snydes for

Aarhus er det perfekte sted for alverdens slags mad. Her finder du gode muligheder til alle dagens måltider. Du kan nemt finde en restaurant med lækre burgere, hvis du vil fange noget hurtigt på vejen. Ellers er Street Food altid et besøg værd. Med madboder fra hele verden er der nok at vælge imellem, og du kan få smagt på en masse forskelligt. Og så er du sikker på en god stemning lige her. 

Aarhus byder også på mange lækre restauranter. Langs åen finder du mange af de populære steder, men vil du gerne andre steder hen, kan du gå en tur i Jægergårdsgade. Gaden summer af liv og glade dage, og her er der mange hyggelige spisesteder med udsøgte retter på menukortet. 

Kulturel i midtbyen

I Aarhus er det nemt at komme rundt, og faktisk kan du gå mellem alle de forskellige forslag, vi har til dig. Hvis du er vild med kunst, skal du tage et smut forbi byens kunstmuseum, ARoS. Med dens regnbue på toppen kan du ikke undgå at blive fascineret af det store byggeri. Og indeni venter der masser af gammel og moderne kunst. Foruden de faste udstillinger vil der altid være flere særudstillinger med et centralt tema. 

Kan du lide Danmarkshistorie, og vil du gerne se, hvordan man boede tilbage i 1800-tallet? Så kan du tage en tur forbi Den Gamle By. Her finder du gamle huse fra hele landet, som er blevet flyttet op ved siden af Botanisk Have, og som har skabt en gammel by. Oplev det hele tæt på, og brug nogle timer i den store tidslomme. 

Ro i Marselisborg

Hvis du gerne vil ud at opleve naturen omkring Aarhus, kan vi uden tvivl anbefale en tur til Marselisborg. Her finder du kongefamiliens sommerresidens, som du ofte kan komme helt tæt på. Samtidig er der smuk natur, og så er Mindeparken det perfekte valg til en gåtur. 

Du kan også tage forbi dyrehaven, der ligger tæt ved slottet. Tag nogle æbler med, så du kan fodre de mange dådyr. Efterfølgende kan du slutte af med at se den fantastiske bro, der er placeret ude i vandet. Den Uendelige Bro var først tiltænkt som noget midlertidigt, men grundet en stor interesse for den har den altså fået lov til at blive.