Foto : Depositphotos.com

Foto : Depositphotos.com

Ny gade topper listen. 297.923 bilister oplevede i 2023 at få en lille, men ærgerlig hilsen fra en parkeringsvagt i København. Det er stort set det samme antal bilister, som fik en parkeringsbøde i 2022. Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

I 2022 var Gothersgade den gade i København, hvor kommunens p-vagter udskrev flest bøder. Det har Teknik- og Miljøforvaltningen så fået bugt med ved at fjerne forbuddet mod at parkere i myldretiden og samtidig lave tydeligere afmærkning.

Det har betydet, at antallet af bøder nu er faldet med 40 procent i Gothersgade. Herunder kan du se listen over de gader, hvor der i 2023 blev uddelt flest p-bøder.

Topti Flæsketorvet: 3.005
Frederik V’s Vej: 2.781
Østerbrogade: 2.608
Nyropsgade: 2.572
Strandgade: 2.570
Bådsmandsstræde: 2.415
Øster Allé: 2.241
Juliane Maries Vej: 2.112
Dyrkøb: 1.979
Store Kongensgade: 1.962

Kilde: Københavns Kommune