Trafikcentralen Bien blev tegnet og opført af arkitekten P.V. Jensen Klint i 1907, med toiletter, kiosk og billetsalg. Her fotograferet i 1927. Foto: Københavns Museum
Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag skal vi til Østerbro.
Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.
Den lille trekantede plads på Østerbro, hvor flere store gader mødes, er resterne af et af Christian 4’s store befæstningsarbejder.
Et af Christian 4’ store befæstningsprojekter var, at der skulle anlægges en ydre befæstning udenfor Søerne. Udenfor dem lå de åbne ‘fælleder’, der var borgernes fælles græsningsarealer.
På østflanken opfører han en skanse, hvortil han i 1630 flytter sit hospital ‘Vartov’ fra Hellerup. For enden af Sortedams Sø anlægges en dæmning og over søen og i til Vartov Skanse.
På den løber den sandede og ofte ufremkommelige landevej mod Helsingør, den nuværende Østerbrogade. Under den svenske belejring 1658-60 ødelægges Vartov og flytter siden ind til København. Befæstningen opgives.
Københavns blegemænd og ‘blegdamme’, der havde ligget mellem Søerne og voldene, var i 1660’erne blevet flyttet over på den anden side af Søerne. De lå fra Sankt Hans Gade hen langs Blegdamsvej til Trianglen.
Fra Østerbrogade løb vejen ned til kalkbrænderierne ved kysten. Denne vej fik i 1892 navnet Nordre Frihavnsgade. I 1750 nyanlægges Øster Allé over Øster Fælled.
Træerne fra ‘Krinsen’ på Kongens Nytorv udplantes som allétræer. Det var kongens udfaldsvej fra Østerport, når han skulle til sine jagtområder i Nordsjælland.
Øster Allés vejlinje ind til landevejen krydser Blegdamsvej, og derved opstår den trekantede plads Trianglen. Navnet, som er det latinske ord for trekant, ses med sikkerhed brugt om den trekantede plads fra midten af 1800-tallet.
Her stod Østerbro Mølle, indtil den brændte i 1835. Da den såkaldte demarkation ophæve i 1856, begyndte det tunge etagebyggeri at vokse frem langs søerne, og på indre Østerbro. Men allerede fra 1852 begyndte provinsielt byggeri at fortrænge blegemændenes jordlodder.
Den nuværende karrebebyggelse på Trianglen begynder i 1857. Pladsen blev et trafikknudepunkt, bl.a. for det voksende sporvognsnet.
Fællederne var stadigt militært træningsområde. Men efterhånden begynder også offentligt byggeri at vokse frem ved Trianglen. I 1902 opføres Østre Elektricitetsværk. Midt på Trianglen lader København Sporveje i 1905 arkitekten P.V. Jensen Klint opføre trafikcentralen ‘Bien’, der i folkemunde fik kælenavnet ‘suppeterrinen’.
I 1922 opføres Østerbro Posthus. Her bor i dag Postmuseet. Da militæret forlader fællederne, får finansborgmester Jens Jensen stoppet yderligere byggeri, og i 1909 udlagt dele af området som ‘Fælledparken’, mens en yderligere del fra 1911 bliver udlagt som Københavns Idrætspark og Østerbro Station.
Efter genforeningen i 1920, donerer Carlsberg Fonden i 1930 kunstneren Axel Poulsens ‘Genforeningsmonument’, som danner indgangspartiet fra Trianglen til Fælledparken. Det vil igen komme til ære og værdighed, når den nye Metrostation står færdig.
Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen ‘Byen der forsvandt’ om København i gamle dage.
Historien bag navnet: Derfor hedder det Halmtorvet og Sønder Boulevard
