KbhDK
Forside Nyheder Fra onsdag bliver det billigere: Fast udgift falder med 3.600...

Fra onsdag bliver det billigere: Fast udgift falder med 3.600 kroner

penge, kontanter
Shutterstock

En ændring træder i kraft allerede på onsdag og kan mærkes direkte i økonomien for mange danskere.

Lige nu læser andre

Det bliver snart billigere at lade elbilen, tænde lyset og tilberede aftensmaden i ovnen.

Den 1. april skifter flertallet af landets netselskaber nemlig fra vinter- til sommertariffer.

Det betyder, at det bliver billigere at få transporteret strøm gennem elnettet og hjem til boligen. Og det kan mærkes på elregningen, forklarer Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi

”Når vi skifter fra vinter- til de lavere sommertariffer, er det noget, alle elkunder får glæde af. Om vinteren bruger vi mere strøm, og det lægger ekstra pres på elnettet. Derfor er det også dyrere at få strømmen frem. Når vi går ind i sommerhalvåret, falder forbruget igen, og så falder tarifferne også. Derfor kan mange husstande nu se frem til en lavere elregning,” siger Bo Halm Andersen, ifølge en pressemeddelelse.

Nettarifferne er inddelt i tre tidszoner over døgnet, hvor prisen er højest i aftentimerne og lavest om natten. 

Læs også

Hos netselskabet KONSTANT, der er en del af NRGi-koncernen, falder nettariffen i spidsbelastningen mellem kl. 17 og 21 fra 68,11 øre pr. kWh til 29,51 øre pr. kWh. Det svarer til et fald på over 50 procent. I timerne fra kl. 06 til 17 og fra kl. 21 til 24 falder prisen for at få transporteret strøm til det halve, mens den er uændret i nattetimerne, hvor nettariffen fortsat er lavest.

Lavere elafgift og tariffer giver ekstra besparelser

Overgangen til sommertarifferne kommer kun få måneder efter en markant ændring i elafgiften. Den 1. januar 2026 blev elafgiften således sat ned fra 90 øre til 1 øre pr. kWh inkl. moms. 

For en gennemsnitlig husstand med et årligt elforbrug på 4.000 kWh betyder afgiftsnedsættelsen en besparelse på omkring 3.600 kroner om året inkl. moms.

Men ifølge energikonsulenten fra NRGi kan der være flere penge at spare, hvis man holder øje med strømprisen og flytter sit forbrug til de timer, hvor prisen er lav.

”Den lavere elafgift har allerede betydet lavere elregninger for rigtig mange husstande. Når vi samtidig går over til sommertariffer, er der endnu flere kroner og øre at spare. Men selvom det bliver billigere, kan man stadig spare ekstra ved at justere sit forbrug,” siger Bo Halm Andersen, som tilføjer: 

Læs også

”Har man en elaftale, der følger markedsprisen på strøm, kan man skære ekstra ned på elregningen ved at flytte sit forbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Det gælder især for de mere energikrævende opgaver i hjemmet. Eksempelvis ved at lade elbilen eller sætte vaskemaskinen i gang på tidspunkter, hvor elprisen er lav, og belastningen på elnettet er mindre.”

Ads by MGDK