Kaffe til 10 kroner i morgen!

The Coffee Collective fylder 10 år i morgen og fejrer dagen med kaffe til en flad 10’er.

Den 15. februar er det præcis 10 år siden, at The Coffee Collective slog dørene op i et kælderlokale i Jægersborggade på Nørrebro.

Siden er den populære kaffebar også åbnet i Torvehallerne, Indre By og på Frederiksberg, og det er efterhånden de færreste københavnske kaffe-connoisseurer, der ikke kender navnet.

I anledningen af den runde fødselsdag kan besøgende i morgen få sig en kop dampende varm kaffe for kun 10 kroner. 

Stifterne af The Coffee Collective, der også omfatter et kafferisteri udover de fire kaffebarer, ønsker, at festlighederne skal komme deres kaffebønder til gode, hvilket også er et erklæret mål med forretningen.

Derfor går overskuddet fra salget af fødsesldagskaffen direkte til to konkrete velgørenhedsprojekter i Kenya af kaffeproducenter, som The Coffee Collective har samarbejdet med mange år.

Fejringen af den runde fødselsdag sker hele dagen 15. februar i alle fire kaffebikse:

Jægersborggade 57, 2200 København N
Torvehallerne, Vendersgade 6D, 1363 København K
Bernikow, Kristen Bernikows Gade 2, 1105 København K
Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg

Du kan læse mere om begivenheden på Facebook.

Seks ideer til en romantisk aften i København på valentinsdag