Insekter til morgenmad, hvordan lyder det? Ved første øjekast vil du nok løbe skrigende bort, men det er faktisk blevet mere og mere udbredt i Danmark, fordi man har fundet ud af, at insekter indeholder gode proteiner.
Af den grund har flere hostels integreret insekter i madlavningen.
Du har muligvis siddet og skåret ansigt, når du har set vennerne Timon og Pumba fra filmen Løvernes Konge spise insekter. Men nu skal det vise sig, at Timon og Pumba har fat i den lange ende, da insekter som spise også er blevet en realitet for mennesker. Og det har hostels især integreret i madlavningen. Et af de hostels, som tilbyder insekter til morgenmad, er Danhostel Copenhagen City.
Hvorfor skal bøffen skiftes ud med insekter?
Insekter er udnævnt som fremtidens bæredygtige fødevare. De små kryb er rige på protein, sunde fedtsyrer, fibre, mineraler og vitaminer, der er gode for kroppen. Af vitaminer er der for eksempel B12, som er vigtigt for os, og det findes normalvis kun i animalske fødevarer. Det er forskelligt fra art til art, hvor meget af de gode stoffer, der er i dem. Med hensyn til fibre i insekter, så er disse gode for immunforsvaret og tarmsystemet. Og du vil føle dig mæt i lang tid ved at spise insekter.
Hver dag produceres der massevis af oksekød, som mildest talt ikke er sundt for miljøet. Sammenligner man produktionen af oksekød med produktion af insekter, så udleder insekter omkring hele 100 gange mindre drivhusgasser. Den farlige drivhusgas er især metan, som i høj grad opstår ved produktion af oksekød. Insekter kræver kun et minimalt forbrug af føde og vand, hvormed de stort set ikke belaster miljøet. Men en ko for eksempel har brug for meget mere fødeindtag.
Sådan kan du bruge insekter i madlavningen
Nu er du overbevist om, at du skal prøve insekter, fordi du er meget miljøbevidst. Men du mangler hjælp til, hvordan du kan spise dem.
Disse kan ristes på panden og krydders, som gør dem sprøde, og så kan de toppes på en salat. Er du ikke så meget til, at skulle se så tydeligt, at det er insekter, så kan du også med fordel lave dem til mel og bruge dem i bagværk. Du kan finde mere inspiration ved at søge efter opskrifter på internettet.