Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag er turen kommet til Adelgade i Indre By.
Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.
Kong Christian den 4. havde store planer for København. En af dem var en udvidelse mod øst, som var hans ‘Ny København’.
I 1647 påbegynder han en udrettelse af volden fra Nørregade til Kastellet. Men den byggeglade monark dør året efter.
En ny bebyggelsesplan vedtages i 1649, som udstikker et gademønster efter skakbrætprincippet med helt lige gader, der går rektangulært på hinanden. Det er planlagt af ingeniøren Axel Urup.
Gaderne navngives efter royale titler, befolkningsgrupper og lande under den danske krone. Borgergade, for samfundets 3. stand, ses anlagt og navngivet i 1650.
Og helt konsekvent (Store) Kongensgade og Dronningens (Tvær)gade.
Adelgade navngives i 1650
Rigensgade navngives også i 1650, sigtende til kongens samlede rige. Herudover anlægges Prinsensgade mellem Adelgade og Borgergade, og resterne af den gamle skrå landevej til Helsingør får navnet Helsingørsgade.
Prinsensgade nedlægges i 1956 i forbindelse med den store sanering. Den sidste rest af den skrå Helsingørsgade forsvinder i begyndelsen af 1990’erne, da det daværende Københavns Energi bebygger området.
I bunden af Adelgade opføres Sankt Pouls Kirke i 1877.
For at lægge kirken frit skæres Adelgade igennem Nyboders gule stokke, og den lille park foran kirken anlægges.
Sognet havde indtil da været underlagt Trinitatis Kirke på Købmagergade. Hele kvarteret undgik bybrande og andre ulykker, men blev efterhånden meget forfaldent.
Fra slutningen af 1930’erne til begyndelsen af 1970’erne nedrives det meste af den gamle gade fra 1600-tallet, der bebygges med modernistiske erhvervsejendomme og boligblokke, som vi kender dem i dag.
Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen ‘Byen der forsvandt’ om København i gamle dage.