Ja, den er god nok. Det lyder måske ikke helt retfærdigt, men det er en realitet, at københavnere generelt rejser billigere end jyder. Det er der selvfølgelig flere logiske grunde til.
Øget konkurrence giver lavere rejsepriser
Priserne reguleres som bekendt efter udbud og efterspørgsel. Derfor er det for flypassagernes vedkommende glædeligt, at konkurrencen i flybranchen er blevet intensiveret de seneste år. Air France, EasyJet, Finnair, KLM, Lufthansa, Primera Air og Norwegian er nogle af de større flyselskaber, som kæmper om københavnernes tillid. Alle disse og omkring 60 andre flyselskaber flyver til og fra Kastrup Lufthavn.
Man kan efterhånden rejse til alle tænkelige destinationer fra Kastrup Lufthavn. Du kan for eksempel sætte kursen mod Tenerife, Moskva, Dubai, Hurghada, Palermo, Barcelona eller Malta.
Sammenligner du priser på rejser fra henholdsvis Kastrup, Aarhus, Billund og Aalborg, vil du kunne finde svar på, hvor mange penge du kan spare ved at rejse fra Kastrup sammenlignet med de øvrige danske lufthavne. Kastrup Lufthavn ligger blot 18 min. i tog fra Københavns Hovedbanegård, så det bliver jo ikke meget nemmere – eller for den sags skyld billigere.
Københavnere er vilde med afbudsrejser
Det er altid farligt at generalisere, men man rammer ikke helt ved siden af ved at sige, at københavnere er vilde med afbudsrejser. De førende rejseudbydere kan i hvert fald nikke genkendende til, at københavnske rejsende er store tilhængere af billige afbudsrejser.
Internettet er din bedste ven, når du skal finde de billigste afbudsrejser i øjeblikket. For at finde den billigst mulige afbudsrejse skal man undgå populære rejsemål og rejsetidspunkter. Med andre ord bør du rejse til en mindre populær destination uden for de officielle industriferier. Så er du i hvert fald sikret nogle yderst gunstige besparelser.
Kastrup Lufthavn og flyforsinkelser
For få år siden blev der sat tal på, hvor mange flyafgange der rent faktisk rammes af forsinkelser. Kastrup Lufthavn og de mange tilknyttede flyselskaber kunne her prale af en succesrate på 80 procent. Det er en høj procentdel, jovist, men det betyder altså, at 20 procent af afgangene var forsinket med mere end 15 minutter. I 2016 blev der registreret 1.378 flyaflysninger fra Kastrup Lufthavn – primært pga. dårligt vejr.
Ingen kan forhindre dårligt vejr, men der er som udgangspunkt ingen grund til at frygte, at ens fly enten bliver forsinket eller aflyst. De fleste fly kommer afsted til tiden, så hvorfor skulle dit fly ikke også gøre det? Man kan jo lige så godt være optimistisk.
Søg inspiration til din kommende rejse
Længes du efter inspiration til din kommende rejse, så kan du besøge et online magasin om rejser og oplevelser. Du kan også vælge at låne eller købe en fysisk rejsebog, hvis du er lidt af en læsehest. Det er heldigvis helt valgfrit, hvordan man vil søge viden og inspiration.
Det er muligt at søge inspiration til alt fra aktiviteter og spisesteder til shoppingsteder og natklubber. Jo bedre forberedt du er, desto mere kan du nyde ferien med dine kære. Ergo kan det godt svare sig at lægge tid og energi i planlægningsfasen. Husk at tage dine evt. medrejsende med på råd, når rejsen skal planlægges.