Det kan være svært, at finde den rette frisør i København, hvis man lige er flyttet til storbyen eller bare ikke er tryg ved, at lade sit hår være i hænderne på hvem som helst.
Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du kan gøre, for at finde den rette frisør i København til dit behov.
Frisører med studierabat
Er du studerende, vil det være oplagt for dig, at lede efter en frisør, der tilbyder studierabat, så turen til frisøren bliver knap så dyr, som den ellers ville have været. Der er efterhånden en del steder, hvor det er muligt, at få studierabat hos frisører. Hvis du gerne vil have en lidt anderledes oplevelse ud af det på samme tid, findes der også frisører i København, der gør lidt ekstra ud af oplevelsen for dig.
Du kan f.eks. benytte dig af frisørsalonen Juicy Beauty, som både giver 10% studierabat og samtidig tilbyder voksbehandlinger, massage og andre former for kropsbehandlinger. Derudover er Juicy Beauty kendt for sin 50’er inspirerede stil i indretningen, så fra det øjeblik, du træder ind, vil du kunne opleve at træde tilbage i tiden med fine pasteller og klassiske gamle frisørstole. Du kan læse mere om Juicy Beauty på Studenterguiden.dk, kigge på Juicy Beautys hjemmeside eller kigge på deres FB side med brugeranmeldelser.
Luksusfrisører
Går du specifikt efter lidt mere luksus og forkælelse, når du skal til frisøren, så har København også mange frisørsaloner, at byde på i denne kategori. Der er naturligvis stjernefrisøren Gun-Britt, som selv er kendt for sit lange sølvgrå hår og sine egne hårprodukter, som bliver solgt i diverse butikker.
Mange kendisser og bloggere vælger, at benytte sig af Gun-Britts frisørsalon, når spidserne trænger til at blive klippet eller der skal ske noget nyt. Der findes dog også andre luksusfrisører, som har det samme gode ry, som f.eks. frisørsalonen Saco, der ønsker at skabe en god oplevelse for sine kunder. Saco er kendt for, at forstå folks forskellighed og tilpasse dit nye look derefter.
Miljøvenlige frisører
Går du meget op i, at have en miljøvenlig frisør, der bruger miljøvenlige produkter, har du også mulighed for, at finde den slags frisør i København. Du finder f.eks. Dojo Green Wave i København K, som både har fokus på, at være så moderne som muligt og at produkterne, der bliver brugt i salonen, er uden kemikalier.