Der er dømt god fodboldstemning, når DBU vil give fodboldglade danskere mulighed for at følge kampen mod Irland på storskærm. Foto: Anders Kjærbye/fodboldbilleder.dk

Vil man opleve god stemning og ægte kampgejst, når Danmark skal spille returkamp mod Irland, så bør man tage sine venner med til Rådhuspladsen, hvor DBU igen sætter storskærm op.

Der var ikke held i støvlerne hos de danske fodbolddrenge, da Danmark mødte Irland til VM-kvalifikationskampen i lørdags. 

En sejr kunne have sikret de danske fodbolddrenge en rigtig god start på det store VM-eventyr.  

Men nu må landsholdet kæmpe i en sand gyser med ryggen mod muren for at sikre sig en sejr, der kan give adgang til VM-slutrunden i Rusland til sommer. 

Der er dog ingen grund til at bide negle af nervøsitet alene hjemme i sofaen. For Dansk Boldspil Union (DBU) vil nemlig igen samle fodboldfans på Rådhuspladsen, når de danske fodbolddrenge skal spille returkamp i Dublin på tirsdag 14. november.  

– Vi gentager successen, og viser Irland-Danmark på storskærm på Rådhuspladsen i København. Kom ned og tag del i festen sammen med andre fans, og følg med direkte fra Dublin og kampen, der kan sende Danmark til VM i Rusland #IRLDAN #ViErDanskerne #ForDanmark, skriver DBU på Twitter.

Festligheder begynder allerde klokken 17, hvor der vil være musik og optakt til kampen. DBU lover, at der sælges øl og sodavand til gode priser.

Er man selv et overset talent med en fodbold, kan man også udfordre vennerne på den opstillede ‘pannabane’, der er en minifodboldbane med bander i knæhøjde. 

Kan man ikke komme til opvarmningen, så begynder kampen klokken 20.45 dansk tid. 

Første gang i seks år: Julelastbilen fra Coca-Cola kommer til København