Der bliver rig mulighed for et godt måltid på Madklubbens nye restaurant. Foto: Madklubben

Fra d. 11. oktober inviterer Madklubben dig på en smagsrejse til Syd- og Mellemamerika ved søerne i København. Her åbner restaurant Roberta, der inviterer på en social madoplevelse, som skal give gæsterne varme i kroppen og smil på læben.

Et helt nyt familiemedlem bliver d. 11. oktober født i Madklubben. Roberta hedder restauranten. Og her vil Madklubben tage sine gæster med på en solrig smagsrejse til Syd- og Mellemamerika, hvor man kan mæske sig i ceviche, antichuchos, yuca-fritter, tacos og et væld af farverige, sydamerikanske cocktails.  

 

“Med Roberta skaber vi en social madoplevelse, der for en stund sætter hverdagens trummerum på pause. Roberta tager dig i sin hånd og med på tur til Syd- og Mellemamerika, hvor du kan hygge dig med dine venner og mæske dig i mad og drikke, der giver smil på læben og masser af varme i kroppen,” siger Anders Aagaard, ejer af Madklubben-familien, som Roberta bliver en del af. 

”Jeg bliver så glad i låget af det køkken”

Anders Aagaard har altid haft en forkærlighed for den latinamerikanske mad. 

“Det er forførende, legesygt og gavmildt. Jeg husker middage, som har ført mig i en herlig form for uføre, der typisk er endt i en omgang salsa. Altså dansen,” siger Anders Aagaard.  

Derfor glæder han sig ekstra meget til d. 11. oktober, hvor han og holdet bag Roberta siger bienvenida og åbner dørene ud til Sortedam Dossering 3 i København.

“Jeg bliver så glad i låget af det køkken. Med Roberta er det vores ambition at smitte vores gæster med den følelse. Og med en menu bestående en masse små grønne retter, grillet kød og fisk, tacos, lækre dips, og en lind strøm af læskende cocktails er vi overbeviste om, at det lykkes. Roberta er Madklubbens take på et Latinamerikansk folkekøkken uden dogmer, men med masser af varme, farve og kærlighed,” siger Anders Aagaard. 

Tag med på den ultimative ekskursionstur for 595 kr. 

Som gæst på Roberta kan man plukke blandt de mange delevenlige retter, eller man kan tage med Roberta på en ekskursionstur til Syd- og Mellemamerika. Turen koster 595 kr. (495 kr. vegetar), og giver adgang til en guidet smagsrejse på 2 timer og et kvarter, hvor man får Robertas favorit-retter og en cocktailmenu, der passer til retterne.

“Her skal man bare læne sig tilbage i sædet, løsne sikkerhedsselen og så eller bare nyde stemningen, maden og de læskende cocktails med dem, man holder af,” siger Anders Aagaard. 

Du kan se hele Robertas menu her: http://restaurantroberta.dk/menu/

Om Roberta

  • Åbner d. 11. oktober
  • Adresse: Sortedam Dossering 3 (Tidligere Alabama Social)
  • Åbningstider: Køkkenet er åbent tirsdag – lørdag fra 17:00 til 22:00. Restauranten lukker 00:00. 
  • Book bord på – restaurantroberta.dk 
  • Se menukortet – restaurantroberta.dk

Læs også: Dagens ordbog