København er ikke kun den danske hovedstad. Byen kan også siges at være et sandt madmekka, hvor du kan smage på hele verden.
Sponsoreret indhold
Det kan gøre det svært at beslutte sig for de gode spisesteder, men heldigvis er hjælpen på vej. Vi giver dig nemlig fire gode bud på spisesteder, som du bør afprøve.
Der er noget for enhver smag, og vi har svært ved at begrænse os til fire forskellige steder. Men vi har valgt nogle af vores favoritter ud, som altid er et besøg værd, og som du altid kan regne med. Læs med, og bliv inspireret til din næste spiseoplevelse i København.
Brunch på en helt ny måde
Mange danskere er vant til den klassiske tallerken, som du får til brunch. Men hos Mad & Kaffe er konceptet helt anderledes. Få en lækker brunch i København, hvor du helt selv kan vælge, hvad der havner på din tallerken. Konceptet er såre simpelt, og du får blot udleveret et kort, hvorpå du skal afkrydse de ting, du vil have på tallerkenen.
Her kan du få alt fra røræg og laks til hjemmelavede vafler og grapefrugt. Der er meget forskelligt at vælge imellem, og så bliver menuen løbende skiftet ud. Dermed er der også en god undskyldning for at komme tilbage.
Gourmet på den fede måde
I Stefansgade-kvarteret, der er en sand perle på Nørrebro, finder du en meget populær gade. Hvis du endnu ikke har besøgt Jægersborgsgade, så er det nu, du skal afsted. For gaden byder på mange forskellige butikker, der kan noget helt særligt. Du finder også Relæ, der er én af Københavns særdeles gode restauranter.
Og netop Relæ har en lillebror på den anden side af vejen. Manfreds er et spisested, hvor du får gourmet på en helt ny måde. Den afslappede stemning og indretning giver dig nogle perfekte omgivelser til en hyggelig aften, hvor maden er i top. Og så er priserne ikke til at klage over.
Madklubbens store madshow
Madklubben kommer vi heller ikke udenom. Madklubben har efterhånden overtaget det meste af København med forskellige koncepter på restauranterne. Her får du fantastisk mad til billige penge, og ofte slipper du kun 250 kroner for tre retter. Men det betyder ikke, at madens kvalitet er mindre god. For maden er altid i top. Udforsk det store udvalg af restauranter hos Madklubben, og find din nye favorit.
En snegl med kardemomme, tak!
På Østerbro har København fået sig et lille bageri, der allerede nu har kø ud på gaden. Juno er et lille bageri, hvor der blot kan stå få mennesker foran disken. Men alligevel har de formået at bage brød og kager, som folk valfarter til for at smage. Og det kan vi godt forstå. For deres kardemommesnurrer smager yderst fantastisk, og dem skal du sørge for at få prøvet.
Du finder også brød bagt med surdej, rugbrød og meget andet. Og selvom der er kø, så er der fart på derinde. Så kan du passende tage det med i Fælledparken og nyde lidt fred og ro til morgenmaden.