Mange københavnske boligejere havde måske frygtet, at coronapandemien vil sætte en kæp i hjulet for boligsalget, men den bekymring må siges at være blevet gjort til skamme.
Sponsoreret indhold
Ejendomsmæglerne har nemlig haft ekstremt travlt de seneste par måneder, og det ses da også i tallene for boligsalget i 2020, som langt overgår tallene for 2019.
Men når tingene rykker så hurtigt, så er der også rigtig meget at holde styr på i et boligsalg. En af de ting er den digitale tinglysning, som nok er et af de vigtigste trin i salgsprocessen. I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvad det betyder, og hvad du skal huske på, når dit skøde skal tinglyses.
Hvorfor skal jeg bruge et skøde?
Et skøde er et digitalt dokument og dit bevis for, at du ejer rettighederne til din bolig. Når du står overfor et salg eller køb af bolig, så skal der derfor udfærdiges et skøde, så rettighederne kan videregives til køber. Skødet udarbejdes på baggrund af den købsaftale, der foreligger mellem sælger og køber, og det indeholder kun de vigtigste informationer.
Hvad vil det sige at tinglyse mit skøde?
Når skødet er blevet udarbejdet, så skal det tinglyses digitalt. Det betyder, at det bliver juridisk bindende for alle de involverede parter. Helt konkret så sendes skødet ind digitalt til Tinglysningsretten, som sørger for, at det registreres korrekt i systemet.
Det betyder samtidig, at det offentliggøres overfor alle i tinglysningsbogen, hvem der har rettighederne over og krav på den pågældende bolig. Det er derfor også det, der er med til at sikre køberen, at sælger ikke overdrager boligen til andre på samme tid.
Når skødet er tinglyst, så er boligsalget officielt, og det er nu køber, der ejer boligen. Det er først her, når skødet er tinglyst, og køber står som ejer i tinglysningsbogen, at køber kan optage lån i boligen.
Hvordan tinglyser jeg mit skøde?
De fleste boligejere vælger at få hjælp til den digitale tinglysning af en fagperson. Det skyldes, at det kan have fatale konsekvenser for din økonomi, hvis det gøres forkert. Typisk kan du få en fagperson til at stå for opgaven for et par tusinde kroner, som dækker både deres honorarer og den statslige tinglysningsafgift. Det kan godt betale sig at gøre brug af en fagperson, hvis du ikke er bekendt med den tekniske og juridiske proces.