Steno Apotek overfor Hovedbanen på Vesterbrogade bliver det sidste døgnåbne apotek.
Et flertal i Folketinget har vedtaget at spare 17 millioner kroner på apotekernes vagtordning. Det betyder konkret, at seks ud af syv døgnapoteker i hovedstaden lukker.
Fra januar 2018 skal københavnerne deles om et enkelt døgnapotek, når de pludselig bliver akut syge og får behov for medicin om natten.
Seks ud af syv døgnapoteker i hovedstaden lukker nemlig fra det nye år, således at det kun er Steno Apotek ved Hovedbanegården, der fortsætter med at holde åbent alle døgnets 24 timer.
Et flertal i Folketinget besluttede tilbage i 2015 i forbindelse med vedtagelsen af apotekerloven at spare 17 millioner kroner på vagtordningen, og det er den beslutning, der nu træder i kraft i hele landet.
Ideen er, at pludseligt syge borgere fremover skal benytte sig af deres regions akutberedskab i stedet for døgnapoteket. I Region Hovedstaden skal sløje borgere altså ringe 1813 i stedet for at smutte en tur på døgnapoteket, hvis de mener, at de har behov for medicin øjeblikkeligt.
Akutberedskabet tager så stilling til, om den syge borgere skal en tur på skadestuen, eller om der skal sendes medicin hjem til borgeren.
Dan Rosenberg Rasmussen, vicedirektør i Danmarks Apotekerforening, mener ikke, at der er tale om en forringelse. Ifølge ham giver det mening at skrue ned for døgnbemandingen, fordi få borgere alligevel bruger de døgnåbne apoteker ved akut sygdom om natten.
– På landsplan har vi åbnet godt 140 nye apoteker siden juli 2015. Så der er altså kommet 45 procent flere enheder, hvor man kan få receptmedicin. Sideløbende med det har flere apoteker udvidet åbningstiden, så flere nu holder åbent om aftenen og i weekenden. Så generelt er der kommet en bedre tilgængelighed til apoteket – også selvom, der efter nytår kun vil være et enkelt apotek tilbage, som holder døgnåbent.
– I de få tilfælde, hvor der er et akut behov for at få udleveret et lægemiddel efter midnat, skal man tage kontakt til regionens akutberedskab. Det gør man som bekendt ved at ringe til akuttelefonen 1813, eller i andre regioner lægevagten, som vil hjælpe en videre, siger Dan Rosenberg Rasmussen til KBH.dk.
Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets sundhedsudvalg, mener også, at lukningen af landets døgnapoteker giver fin mening.
– Det er en del af en samlet pakke. Alle partier var enige om, at apotekerloven skulle ændres, og én af ændringerne var de døgnåbne apoteker.
– Undersøgelser viser, at mange borgere bruger døgnapotekerne til at købe medicin, som de kunne have købt om dagen. Panodil og p-piller for eksempel. Så det handler om at ændre et forbrugsmønster og få folk til at gå på apoteket om dagen i stedet for. Det er dyrt for sundshedsvæsnet at holde døgnåbent, og vi kan se, at det heller ikke er nødvendigt, siger hun til KBH.dk.
Liselott Blixt er ikke bekymret for, at syge borgere bliver ladt i stikken med lukningen af de mange døgnapoteker.
– Har man akut brug for medicin, så har vi sørget for, at man enten kan man enten møde op på skadestuen eller få det sendt hjem til sig. Så det er ikke, fordi man ikke længere kan få medicin om natten, siger hun.
Derudover understreger hun, at der på landsplan et kommet omkring 170 nye apoteker til, og at mange af dem har åbent sent om aftenen. Dermed er tilgængeligheden også øget.
Ifølge Danmarks Apotekerforening betyder den nye vagtordning, at landets nuværende døgnapoteker fremover holder åbent fra klokken 6 til 24.
Efter midnat overtager de fem regioners akutberedskaber ansvaret for at ordinere medicin ved akut sygdom og andre behov, som ikke kan udsættes.
Trafikkaos venter forude: Kør hjemmefra 24. december for at undgå kø og stress
