Nyt madmarked på vej under Bispeengbuen

Foto: Madmarked / Shutterstock

Bisbeengbuen fremtid er i forvejen omdiskuteret. Den rå beton skal nu sminkes med et lækkert madmarked i 2018.

 

Som Berlingske kan fortælle, kommer initiativet til at hedde Mad med Mere under Buen og er et samarbejde med de to kommuner, der skiller Bisbeengbuen; Frederiksberg og København. Nu mangler der blot private aktører, der vil prøve deres ideer i området i en tidsbegrænset periode på fem år. 

- Vi kan se, at hvis bare et madmarked er spændende nok, så er folk villige til at flytte sig efter det. Så selv om området under Bispeengbuen ikke i sig selv er interessant i dag, så er det at få skabt noget liv, nogle muligheder og noget indhold en kæmpe tiltrækningskræft,« siger Carl Christian Ebbesen til avisen.

Men betonbuen kan tiltrække købestærke mennesker fra både Frederiksberg og Nørrebro i nærheden, så det er ikke alle, der behøver at skulle flytte sig så meget for at gå på opdagelse i et nyt madmarked i området. 

Formanden for Frederiksbergs Kultur- og Fritidsudvalg, Morten fra Konservative, er på linje med kulturborgmesteren i København. Han nævner Papirøen som et eksempel på et område, der er blevet populært på trods af lokaliteten. 

- Hvis man fjerner alt fra Papirøen og spørger, om nogen har lyst til at spise deres madpakke derude en kold vinterdag, så tror jeg, at de færreste vil synes om den idé. Men fordi der er skabt et miljø på Papirøen har folk lyst til at være der, og opgaven er den samme under Bispeengbuen. Vi kan jo lide at være, hvor andre er, siger han til Berlingske.

Læs også

Danmarks største pub åbner på Frederiksberg

Bisbeengbuens fremtid er en varm kartoffel blandt de københavnske lokalpolitikere. Som vi også skrev på KBH.dk, deler betonbroens eksistens vandene

Men som Morten Jung siger til avisen, så det er vigtigt, at Bisbeengbuen ikke forfalder og står hen i ingenting, mens der kommer en længerevarende løsning på, hvad der skal ske med betonområdet. 

De københavnske politikere kalder Bisbeengbuen for en ”øjebæ”, og broens eksistens har udviklet sig til en mindre kulturkamp i København. Hvad er det for en by, vi vil have i fremtiden. På samme måde som området på Amager Fælled, der på det seneste har været til debat. Den kulturkamp skriver Information om her.

For dem, som synes, at beton-stemningen skal bevares under buen, lyder et madmekka måske ligefrem som den rigtige midlertidige løsning.