Foto Pexels

Går din årlige familieferie til København denne sommer? Så er du kommet til det helt rette sted. Herunder får du nemlig en oversigt over fire ting, du kan lave med din familie i København om sommeren.

Familiesjov i tivoli

Tivoli er en sikker underholdningsvinder, hvis du og din familie skal på tur til København. Tivoli har eksisteret i mange år, og det kan roligt siges, at det kun bliver sjovere år for år. I tivoli finder du mange forskellige forlystelser, der kan nydes for både børn og voksne. Her kan I blandt andet opleve den gamle rutsjebane, der er over hundrede år gammel. I tivoli kan I med sikkerhed få mange sjove timer til at gå!

Shopping på strøget

Strøget er Danmarks største gågader. Her finder du et hav af forskellige butikker – herunder blandt andet legetøjsbutikken Lego, som kan tage pusten fra ethvert barn. Strøget er perfekt for dig, der ønsker at shoppe på familieferien til København. Dette gælder uanset, om du leder efter nyt undertøj til familien eller en lækker, ny designertaske. Strøget i København har det hele! Melder den lille sult sig, finder du desuden et stort udvalg af lækre restauranter og caféer lige rundt om hjørnet.

Lærerig kanalrundfart

Skal din familieferie til København ikke blot være sjov og ballade, kan du booke en kanalrundfart rundt på Københavns kanaler. Københavns kanaler er ikke blot smukke, men også fyldt med historie. Kanalrundfart er perfekt for børn, fordi det kombinerer udflugt og historiefortælling. Der findes flere forskellige kanalrundfarter i København – nogle er længere end andre. Priserne afhænger af, hvor lang din valgte kanalrundfart er. Kanalrundfarter i København har en startpris på 50 kroner. Det er altså en billig og hyggelig underholdningsmulighed for dig, der ønsker at få et par timer til at gå i København!

Badetur på Islands Brygge

Sidst, men bestemt ikke mindst, kan du og din familie tage på Badetur på Islands Brygge i København. Islands Brygge Havnebad er et af de største hotspots om sommeren. Det er formentlig her, du vil finde størstedelen af Københavns indbyggere på en varm sommerdag. Kommer du på det rigtige tidspunkt, kan du dog sagtens finde et lækkert spot i solen, hvor du kan dyppe tæerne i vandet eller tage en forfriskende dukkert. En badetur på Islands Brygge er uden tvivl den perfekte afslutning på en familietur til København!