Året med København som verdens Arkitekturhovedstad rundes af med et arkitekturpolitisk topmøde på onsdag den 29. november, hvor blandt andre kulturministeren deltager. Det har været et år med 550 forskellige events, udstillinger og debatter om, hvordan arkitekturen kan bidrage til bæredygtige byer. Nu skal refleksionerne fra året tages med videre i arbejdet med en ny klimaplan og byens udvikling.
2023 lakker mod enden, og det betyder også, at Københavns fejring af titlen som UNESCO-UIA World Capital of Architecture er ved at være slut. Det har været et år med hundredevis af arrangementer, og Københavns Kommune har i samarbejde med flere end 150 partnere vist byens arkitektur frem for verden, ligesom københavnerne har brugt året til at drøfte byens udvikling med hinanden.
Københavnerne har debatteret ved langborde til bydelspicnic. Open House inviterede inden for i bygninger og på steder, som ellers normalt er lukkede for offentligheden – og flere end 6.000 arkitekter fra nær og fjern besøgte byen i forbindelse med Den Internationale Arkitektforening UIA’s verdenskongres i juli. Sammen har københavnerne for eksempel diskuteret, hvordan byen kan blive grønnere og mere inkluderende, samt hvordan byens særlige finurligheder bevares, når byen udvikler sig.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), der er vært for året sammen med overborgmesteren, har særligt lagt mærke til de mange unge, der har deltaget i året, blandt andet i forbindelse med dialogen om den kommende Jernbaneby:
“Det har været fantastisk at opleve københavnernes store engagement og lyst til at diskutere deres by. For mig har det især været dejligt se, at så mange unge stemmer har haft lyst til at blande sig i debatterne og har været med til at skabe nogle rigtig gode og tilgængelige arrangementer med plads til alle. De unge har en masse ideer og kæmpe vilje og engagement til at ændre byen, og det skal vi lytte til. Al den viden og ideer kan vi tage med videre, når vi for eksempel snart skal udvikle Københavns nye klimaplan. Jeg håber også, at vi kan inspirere den nationale arkitekturpolitik, som er ved at blive udarbejdet.”
Overborgmester Sophie Hæstorp (S) udtaler:
“De mange interessante debatter og konferencespor under Arkitekturhovedstad 2023 har understreget det enorme potentiale, der ligger i byggeriets rolle i klimakampen. Det skal vi handle på i København. Som overborgmester ønsker jeg, at kommunens mere end 800 bygninger skal understøtte et sundt og godt liv i byen. Kort sagt, vi skal have bygninger, der udleder mindre CO2 og ikke ødelægger klimaet. Samtidig skal vores bygninger være energivenlige, have et godt indeklima og være bygget af bæredygtige materialer. Vi kan og vil gå forrest. Arkitekturhovedstad 2023 har vist, at branchen er klar til at tage et større ansvar på klimaområdet. Nu skal vi tage dem på ordet og sikre reelle CO2-besparelser.”
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der ligeledes deltager ved afslutningsarrangementet, udtaler:
”Vi er geografisk set en miniputnation, men vi er samtidig en toneangivende arkitekturnation, og det har vi i år fået vist verden som arkitekturhovedstad. Selvom året nu går på hæld, skal vi fortsætte med at fortælle verden om vores stærke arkitekturtradition. Og vi skal blive ved med at insistere på, at arkitekturen er alfa og omega for trivsel, fællesskaber og er en uundværlig samarbejdspartner i den grønne omstilling.”
Afslutningen af året markeres ved et arkitekturtopmøde og symposium i DR Byen onsdag d. 29. november, der fokuserer på fremtidens arkitektur i et kommunalt/nationalt perspektiv. Der forventes 300 deltagere, heriblandt kulturministeren og flere borgmestre fra København og omegnskommunerne.
