Der skal ikke længere være bilos og parkerede biler i den gamle Middelalderby i Indre By. Nu afsætter kommunen to millioner kroner at gøre bydelen bilfri.
Hvad enten der er tale om en stor BMW, en lille Volkswagen Up eller måske en taxa, der skal sætte en kunde af, så kan synet af biler snart være slut i den centrale del af København.
Københavns Kommune nemlig undersøge mulighederne for helt at fjerne biltrafikken fra Middelalderbyen, der blandt andet indbefatter Vester Voldgade, Stormgade, Holmens Kanal, Gråbrødretorv og Vindebrogade.
Det skyldes, at Københavns Politi har sammen med Politiets Efterretningstjeneste (PET) fundet på nye former for terrorsikringer, der går det svært for cyklister og gående at færdes i Middelalderbyen. Det har fået teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) til at slå et slag for, at den historiske bymidte bliver helt bilfri.
– Vi skal naturligvis følge de anbefalinger om etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, vi har fået fra Københavns Politi og PET. Men terrorister skal ikke sætte dagsordenen for vores by.
– Derfor vil vi nu i dialog med københavnerne se på muligheden for at fastholde den Middelalderby, vi alle holder af, for eksempel ved at lukke området for biltrafik, siger Morten Kabell.
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget har derfor afsat knap to millioner kroner til at undersøge muligheden for at lukke Middelalderbyen af for biltrafik, så man kan fjerne nogle af terrorsikringerne i området.
Her vil Teknik- og Miljøforvaltningen benytte de bevilgede midler til at undersøge, hvordan at trafikken bliver mindst muligt påvirket af en eventuel lukning af biltrafikken i området, både med hensyn til parkeringspladser og trængsel i området.
Desuden skal det undersøges, hvordan at der kan indføres elektroniske sluser, der alligevel kan lukke varetransporter og udrykningskøretøjer ind i bydelen.
Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen så vil borgerne og erhvervslivet i området også komme til orde, inden forvaltningen udarbejder en endelig rapport med anbefalinger til videre behandling.
Københavns Kommune er ellers påbegyndt arbejdet med at forskønne terrorsikringen i København, og det er dyrt.