Hvis du vil drive virksomhed, skal du oprette et CVR-nummer, da CVR-nummeret er måden din virksomhed kan identificeres på. Læs mere om, hvordan du opretter et CVR-nummer, så du hurtigere kan komme i gang med din virksomhed.
Sponsoreret indhold
Hvad er et CVR-nummer?
CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister og er et stamregister for virksomhedsoplysninger. Alle virksomheder i Danmark skal have et CVR-nummer for at kunne blive identificeret. Eneste undtagelse er dog, hvis virksomheden omsætter for under 50.000 kr. om året. Her er det frivilligt, om du vil registrere virksomheden.
Et CVR-nummer indeholder otte cifre og er unik for den enkelte virksomhed. Man kan sige, at et CVR er virksomheders svar på CPR for individer. CVR-nummeret er de otte cifre, som benyttes i situationer, hvor virksomheden skal identificere sig overfor offentlige myndigheder, oprette bankkonto til erhverv og til at oprette forsikring til din virksomhed.
Hvis din virksomhed er momsregistreret, er virksomhedens CVR-nummer også virksomhedens momsnummer. Når din virksomhed er momsregistreret, kan du få dine udgifter til moms ved køb refunderet, men du skal samtidig tillægge moms, når du sender faktura eller sælger en vare.
Hvordan opretter du et CVR-nummer?
Først skal du oprette en virksomhed, som du registrerer hos Erhvervsstyrelsen på Virk.dk. Inden du registrerer din virksomhed, skal du have valgt et ledigt firmanavn og finde ud af, hvilken virksomhedsform du ønsker at etablere. Hvis du vælger enkeltmandsvirksomhed, kan CVR-registreringen tage op til to uger, mens hvis du vælger et kapitalselskab, så vil du ofte modtage dit CVR-nummer inden for 24 timer, såfrem du lægger din bestilling på hverdage.
Opret CVR ved at registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Det gør du f.eks. ved at udfylde en række oplysninger hos digitale udbydere af selskabsstiftelse. Det foregår i praksis ved, at du udfylder en online formular, hvorefter udbyderen sørger for at få registreret virksomheden og at tilsende dit CVR-nummer, når registreringen er i hus.
Start din virksomhed med Legal Desk
Legal Desk kan hjælpe dig med at oprette CVR-nummer, når du opretter din virksomhed gennem platformen. Det eneste du skal gøre er at udfylde en formular online, hvor du vælger den selskabsform eller virksomhedstype, du ønsker. Derefter modtager du de dokumenter du skal bruge, som du så underskriver.
Stifter du et kapitalselskab (ApS eller A/S), vil det kræve lidt flere dokumenter modsat stiftelse af enkeltmandsvirksomhed. Der er her tale om et stiftelsesdokument og vedtægter, som alle kan laves med Legal Desk.