Historien bag vejnavnet: Derfor hedder det Købmagergade

I dag tager vi det som en selvfølge, at alle gader har navne. Men tidligere var navngivningen tilfældig og forvirrende. Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag er turen kommet til Købmagergade.

Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.

København er den eneste kommune i Danmark, der har et offentligt nævn til at styre navngivning af gader og veje. Det hedder Vejnavnenævnet og blev oprettet i 1874.

Dengang hed det ‘Fællesudvalget vedrørende gaders benævnelse’. Byens eksplosive udvikling gjorde det blandt andet nødvendigt at få styr på navngivning af gader og veje.

Frem til midten af 1800-tallet foregik vejnavngivningen i København ved Kongelig Resolution.

De tidligste kilder, vi har til vejnavne i København, stammer fra folketællinger og skattebøgerne. Først fra 1300-tallet begynder de skriftlige kilder at blive mere pålidelige.

Vejnavnene opstod i middelalderen ofte tilfældigt og var en praktisk retningsgiver i hverdagen. Man gav vejene navne efter gårde, kirker, grundejere eller efter specielle forhold i gaden.

Det var ikke ualmindeligt, at en gade kunne hedde flere ting i folkemunde, og flere af disse ofte folkelige navne kom til at hænge fast.

I 1857 får København sin første ‘Gadelov’. Den gav kommunen ret til at navngive alle offentlige gader. De private gaders navne kunne grundejerne stadig bestemme over.

Det blev et stort problem de næste 50 år. Ofte fordi de private grundejere ikke altid kunne blive enige om, hvad gaden skulle hedde.

Først i 1926 fik man en ny lov, der fastsatte, at kommunen kan bestemme navne for både offentlige og private veje. Ved den nye styrelseslov i 1978 for Københavns Kommune, tog det gamle vejnavneudvalg navneforandring til Vejnavnenævnet.

Slagternes gade
Et af de gamle gadenavne, der i let forvansket form har overlevet til vore dage, er Købmagergade. Det er en af Københavns ældste gader, der har bugtet sig ned til havnepladsen ved Højbro.

Den bugter sig stadig, som den gamle landevej. I 1300-tallet kaldtes den ‘Bjørnebrogade’, som menes at hentyde til en bro.

Men i 1400-tallet flyttede slagterne, ‘kødhandlerne’, ind i gaden. De hed dengang ‘Køtmangerne’. Ofte blev gader kaldt efter det erhverv, der boede i gaden. Betegnelsen ‘manger’ ses stadig i mange fag – tænk blot på skomager, saddelmager og lignende.

Derfor ses gadenavnet ‘Køtmanger bodher’ allerede i 1432. Navnet ‘bod’ var betegnelsen på datidens forretnings-boder, hvorfra handlen foregik.

Allerede i begyndelsen af 1500-tallet flyttede slagterne igen. Gaden blev nu befolket med statelige adel- og borgergårde, og så begyndte gadenavnet at ændre sig.

I 1595 ses det som ‘Kiøbmagergade’, som af mange siden blev tolket ‘købmændenes gade’. Navnet Købmagergade blev så slået fast som gadens officielle navn i 1859.

Da havde københavnerne glemt alt om, at det havde været slagternes gade.

Allan Mylius Thomsen er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har netop udgivet bogen ‘Byen der forsvandt’ om København i gamle dage.

De to historiske værtshuse Hviids Vinstue og Skindbuksen i Indre By bliver reddet