Sønder Boulevard/Den Hvide Kødby fotograferet i 1941. Foto: Københavns Stadsarkiv
Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag skal vi til Vesterbro.
Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.
27. juni 1847 trak damplokomotivet Odin det første tog fra København til Roskilde. Før denne historiske begivenhed, var der foregået et større anlægsarbejde.
Den første hovedbanegård lå næsten der, hvor den nuværende tredje ligger. Banelinjen blev anlagt i Kalvebod Strand, helt nede ved kysten, på en anlagt dæmning. Jorden kom hovedsageligt fra gennemgravningen af Valby Bakke, hvor banen var ført igennem.
Ud fra kysten stak kun Svendsens Pynt, der var opstået af bygningsaffald efter det engelske bombardement i 1807. Her lå det lille forlystelsessted Enighedsværn, der var bygget som sommerpalæ.
Udenfor banen, ved den daværende kyst, anlægger kommunen i 1856-57 byens første gasværk, hvorfor tilkørselsvejen fra Vesterbrogade i 1856 fik navnet Gasværksvej. I forlængelse med gasværket opføres ny industri, bl.a. Alfred Benzons kemiske fabrik i 1863.
Efterhånden begyndte byggeriet på Vesterbro at brede sig ned til banedæmningen, og mange af tværgaderne anlægges. Jernbanens succes medførte, at der blev anlagt en ny Hovedbanegård med en ændret baneføring i 1864.
Nu henlå det brede jernbaneterræn tomt hen.
I 1870 købte Københavns Kommune ejendommen Enighedsværn ved jernbanelegemet. Her opførtes det kvægtorv, som vi i dag kender som ‘Den Brune Kødby’. Det betød, at jernbaneterrænet bevarede sit brede ubebygget areal.
Halmtorvet og Sønder Boulevard
På det inderste stykke flyttes i 1897 byens halmtorv herud fra nuværende Rådhusplads. Folk brugte stadig halm i sengene, og frem til efter anden verdenskrig var der stadig kreaturer, heste og andre husdyr i byen. Så dette stykke navngav man Halmtorvet. Indtil da havde det heddet Ny Stormgade.
Resten af jernbaneterrænet ud til Vester Fælledvej navngives samme år Sønder Boulevard. Nordsiden bebygges efterhånden.
Presset på de danske jernbaner voksede konstant. Derfor blev det nødvendigt at anlægge en ny tredje Hovedbanegård, med tilhørende tilkørsels- og rangerterræn. Derfor fyldes der nu op i stranden, fra nuværende Ingerslevsgade, og ud til Kalvebod Brygge.
Den nye Hovedbanegård indvies i 1911. Omkring den opføres en lang række hoteller til at modtage de rejsende. Fra nuværende Skelbækgade, der til 1942 hed Halmtorvsgade, og ud mod Vester Fælledvej var der stadigt ret ubebygget. Her lå et klondyke området, som blev kaldt Hansens Plads.
Men stor boligmangel medførte, at bl.a. AAB begyndte at bygge boliger på grunden ned til Ingerslevsgade. Vestre Gasværk nedlægges i 1927, og kommunen opfører Den Hvide Kødby.
Der indrettes Fragtmandshal i Den Brune Kødby.
I dag er slagtevirksomheden og det meste erhvervsliv forsvundet, og Halmtorvet og Sønder Boulevard er blevet populære forlystelses- og boligadresser.
Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen ‘Byen der forsvandt’ om København i gamle dage.
Historien bag de gamle gader i Indre By: Sådan har ‘de latrinære stræder’ fået deres navn
