København er dyster, nedslidt og står under vand i den danske science fiction film ‘QEDA’, der får premiere i denne uge.
Hvordan kommer København til at se ud i fremtiden?
Vil byens arkitektur stadigvæk bestå, eller vil gader og stræder blive oversvømmet under klimaforandringer og den snigende trussel af global opvarmning?
Hvis man tager i biografen i denne uge, så kan man i den nye danske science fiction film ‘QEDA’ ved selvsyn se, hvordan at danske filmfolk forestiller sig fremtidens København i år 2095, og det er ikke den pæne udgave, der trods byggerod, møder de fleste københavnere i dag.
Martin Madsen, der er ansvarlig for filmens special effects har i et interview til filmsiden Moovy.dk løftet lidt af sløret for hvordan, at filmens særlige udgave af hovedstaden blev til:
– Det var vigtigt for os, at fremtiden ikke var pæn. At den føltes ægte, men at det var en skoldet fremtid, hvor jorden var brændt af. Der er intet grønt, og træer har man ikke mere, siger Martin Madsen i interviewet.
For at lave en noget mere nedslidt og faldefærdig udgave af hovedstaden, har filmholdet snydt ved at filme nutidige billeder af København, og derefter filmede både i et havnemiljø og lagt de to filmsekvenser sammen.
På den måde blev asfalten i de københavnske gader forvandlet til våde sejlkanaler, som kræver både at sejle rundt i. Men processen var ikke helt nem for filmholdet, der skulle tænke kreativt for at få København til at ligne en ruin.
– De billeder vi tager af København ligner jo København, som vi kender det i dag. Derfor giver vi byen, det vi kalder matte-paint, så og giver det patina og indsætter 3D-modeller, som vi så forestiller os kunne være i det her billede, siger Martin Madsen til Moovy.dk.
Filmen ‘QEDA’ har Carsten Bjørnlund i hovedrollen og har premiere landet over på torsdag den 16. November.
Se flere filmtricks og klip fra den endelige film i interviewet med Martin Madsen her
Tina parkede bilen på Vesterbro en mørk aften: Opdagede sammenkrøbet mand og reddede hans liv