En person er afgået ved døden tirsdag formiddag efter at være blevet ramt af et tog på Vesterport Station.
En person er afgået ved døden efter at være blevet påkørt af et tog på Vesterport Station i København denne formiddag. Det bekræfter vagthavende Carsten Reenberg fra Københavns Politi over for KBH.dk.
– Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 11.20 i dag, siger Carsten Reenberg til KBH.dk.
Københavns Politi bekræfter også på Twitter, at personen er afgået ved døden.
Carsten Reenberg ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
Påkørslen påvirker togtrafikken i København. Skal man med S-toget, kan man holde sig orienteret om ændringer i køreplanerne på DSB’s hjemmeside.