Den 14. maj 2024 dyster 275 elever fra Københavns Kommune om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret. Den 14. maj 2024 mødes 275 elever fra 5. og 6. klassetrin i Københavns Kommune til årets Naturfagsmaraton i Hafnia-Hallen. Her får eleverne endelig lov til at demonstrere deres løsninger på seks forskellige opgaver. Blandt andet har de bygget en robot-arm til rummet og lavet en opfindelse, der kan styre lyd i en bestemt retning.
Formålet er at styrke elevernes interesse for naturfag og teknologi og give dem en positiv oplevelse med fagene. Direktør i Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck, fortæller:
”Med Naturfagsmaraton viser vi eleverne, at naturvidenskab og teknologi er sjovt og spændende. Gennem årets opgaver kan de bruge deres opfindsomhed og kreativitet på mange forskellige måder, når de skal arbejde eksperimenterende og undersøgende med autentiske problemstillinger. Vi håber på at styrke elevernes interesse for naturvidenskab og teknologi, og måske også om nogle år lysten til at uddanne sig i den retning”.
Virksomheder hjælper til
Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus, som står bag Naturfagsmaraton, seks nye opgaver. I opgaverne arbejder eleverne med virkelige udfordringer, og flere af dem er derfor udviklet i samarbejde med danske virksomheder.
I år har PPG, som producerer og sælger maling, og TDC NET, som leverer internet og mobilnet været med til at udvikle to opgaver. Her kommer eleverne til at prøve kræfter med at fremstille deres egen maling, bygge et transportbånd og undersøge deres skolekammeraters internetvaner. Én af de øvrige opgaver handler om rumfart og er udviklet i anledning af Andreas Mogensens mission sammen med ESA og ESERO Danmark.
Maiken Lykke Lolck er glad for, at virksomhederne bakker så stærkt op om dagen:
”Det bliver mere autentisk for eleverne. Gennem virksomhedernes engagement og deltagelse får eleverne indblik i nogle problemstillinger, som faktisk betyder noget i en virksomhed. Samtidig er opgaverne meget alsidige, så det bliver tydeligt, at eleverne har forskellige styrker og har brug for hinanden på forskellige områder.”
Ikke én rigtig løsning
De seks opgaver indeholder typisk en undersøgelse og en byggeopgave, og på konkurrencedagen skal eleverne vise og teste deres løsninger for både dommere og elever fra andre klasser og skoler.
Opgaverne er designet, så der ikke findes én rigtig løsning. For nogle elever vil deres opfindelse måske gå i stykker undervejs eller ikke lykkes helt, men der er også point for at have gjort et forsøg og for at kunne forklare tankerne bag en løsning. Maiken Lykke Lolck siger:
”Eleverne arbejder med Engineering-didaktikken, og her handler det netop om ikke at se svagheder som fejl, men som anledning til videreudvikling og forbedring. På den måde kommer eleverne til at arbejde i en iterativ proces, hvor de genbesøger opgaven flere gange.”
20 år på bagen
På landsplan deltager mere end 23.000 skoleelever i 50 kommuner i Naturfagsmaraton. Naturfagsmaraton er støttet af Novo Nordisk Fonden, Grundfos og LEO Fondet og har i år 20-års jubilæum.
Naturfagsmaraton har gennem årene etableret sig som en nøglebegivenhed inden for undervisningen i naturvidenskab og teknologi. På spørgsmålet om, hvorfor konceptet stadig holder efter 20 år, svarer Maiken Lykke Lolck:
”Naturfagsmaraton er blevet en tradition for mange skoler, og det er noget, lærerne ser frem til. Det samler naturfagslærerne på tværs af skoler, skaber synlighed på skolen og i kommunen, og giver dem inspiration og nye idéer til undervisningen. Samtidig er Naturfagsmaraton en fest for fællesskabet og styrker elevernes sammenhold i klassen, deres faglige nysgerrighed og interessen for naturvidenskab og teknologi.”