I Danmark bliver de førstegangsfødende kvinder ældre og ældre. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er helt oppe på 29,2 år, og denne udvikling ses ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa.
En af grundende til dette kan siges at skyldes, at mange unge mennesker vælger karrieren først frem for familiestiftelse, eller at politikerne ikke gør det attraktivt nok at få børn i en ung alder. Hvis Danmark skal blive ved med at være selvforsynende, skal danskerne i gang med at få nogle flere børn, og vi skal helst op på et gennemsnitligt antal på 2,1 børn pr. fødedygtig kvinde.
Der er stor forskel på, hvor mange børn der fødes i de danske kommuner. Det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde var 1,75 for hele landet i 2017, men hvis vi kigger nærmere på de forskellige landsdele, er der stor forskel på, hvor mange børn der fødes. I jyske kommuner bliver der født markant flere børn i forhold til københavnske kommuner, og hvis vi kigger på top 10 over mest fertile kommuner, er 8 af disse jyske.
De mindst fertile kommuner er Odense, Lyngby-Taarbæk og Københavns kommune, og hvis vi kigger på top 10 over de mindst fertile kommuner, er kun én af disse jysk. For at sammenligne en jysk kommune med Københavns kommune, fødes der i gennemsnit 2,39 børn i Skanderborg kommune mod København kommunes gennemsnitlige 1,62 børn, og dette er en markant forskel. Københavnerne har i høj grad noget at lære af jyderne, når det kommer til at føde børn, hvis vi skal holde det danske befolkningstal oppe.
Færre børn har konsekvenser for samfundet
Når danskerne får færre og færre børn, kommer det i sidste ende til at have konsekvenser for vores samfund, og i særdeleshed velfærdssamfundet som vi kender det i dag. Når der kommer færre børn til verden, vil der være færre til at forsørge de ældre, når de går på pension. Der kommer nogle små årgange ud på arbejdsmarkedet, og disse årgange vil have svært ved at finansiere den offentlige sektors udgifter.
De færre skattekroner betyder færre penge til sundhedsydelser, ældreydelser og den offentlige pension. Dette kan resultere i en årrække hvor det kan blive svært at få budgettet til at hænge sammen, fordi der er for mange udgifter i forhold til indtægter. Derfor har politikerne blandt andet lavet reformer om at danskerne skal komme hurtigere igennem uddannelser, og samtidig blive længere på arbejdsmarkedet, for at få økonomien til at hænge sammen.
De færre børn har også haft den konsekvens, at mange børnehaver er blevet nødt til at lukke, fordi der simpelthen ikke har været børn nok til at få det hele til at løbe rundt. De faldende tal har også haft konsekvenser for forretninger der sælger tøj og udstyr til børn, som har oplevet faldende salgstal i løbet af de seneste år. De færre børn betyder færre solgte graviditetstests, færre solgte barnevogne, børnetøj og lignende, fordi der simpelthen ikke er det samme behov for disse ting, i forhold til før i tiden. Budskabet til danskerne, og særligt til københavnerne, er derfor, at de må i gang med at føde nogle flere børn – ikke kun for deres egen skyld, men for hele velfærdssamfundets skyld.
