Overalt i landet, og særligt i København, mangler virksomhederne arbejdskraft, og der er efterhånden ingen tvivl om, at vi i disse år er inde i et regulært boom.
Sponsoreret indhold
Her ser vi på, hvilke brancher der særligt mangler arbejdskraft, så læs med, hvis du tænker på at skifte job eller måske netop er flyttet til hovedstaden og har brug for et arbejde.
Ingen kan vide med sikkerhed om det var sket alligevel, men i nogle brancher kan man med sikkerhed sige, at Coronapandemien har sat skub i nogle ting og bevirket, at man har fået ekstra travlt. Andre steder handler det om, at man gennem en årrække har gennemført besparelser og at stemplet nu er presset i bund.
Disse brancher skriger på arbejdskraft
Industrien
Industrien er et af de steder, hvor mange virksomheder har rigeligt med ordrer, men bremses af, at man ikke kan få arbejdskraft nok. Det kan dreje sig om betjening af avancerede maskiner men også opgaver som at lægge varer på et rullebånd og således transportere dem til et andet område i virksomheden. Rigtigt mange netbutikker har oplevet et boost under pandemien, og på butikkernes lagre er der derfor brug for mandskab til at plukke varer. Varerne samles på en transport vogn og pakkes efterfølgende.
Restaurationsbranchen
Et andet sted, som har svært ved at skaffe arbejdskraft, er Københavns mange restauranter og caféer. Mange af de unge, som havde arbejde her, valgte at skifte til jobbet som poder i et af byens mange testcentre, og fandt efterfølgende andre jobs eller begyndte på en uddannelse. Derfor mangler man mange steder både tjenere og køkkenmedhjælpere, ja sågar kokke kan det være svært at få fat i. Nogle restauranter har været nødt til at skrue ned for blusset og ambitionerne, simpelthen fordi, der ikke var nogen til at lave maden og servere den for gæsterne.
Plejesektoren
Langt mere alvorligt står det dog til i plejesektoren, hvor der mangler tusindvis af både sosuassistenter, sosuhjælpere og sygeplejersker. Dette kan til dels tilskrives reglen om, at der hvert år skal spares to procent på offentlige arbejdspladser, og dette er altså en af grundene til, at budgetterne på landets, og altså også Københavns, sygehuse er skåret helt ind til benet, og både løn- og arbejdsforhold er på et niveau, hvor medarbejderne flygter.
Når det gælder sosuassistenter og -hjælpere, handler det til dels om, at man ikke har sørget for at uddanne nok personale, samt at der ikke er stor nok søgning til disse uddannelser og jobs. Dette bunder igen i den meget lave løn, der tilbydes i denne branche. Hvis man står og mangler et job, kan det dog være en mulighed, og særligt sosuhjælper kræver ikke mange forudsætninger, udover naturligvis medmenneskelighed og hjælpsomhed.
