Vi kommer nok til at skulle vende os til at have corona et godt stykke ind i 2021, selvom der er en masse gode ting på vej. Restriktionerne er forlægnet til hele februar, og vi bliver nok ikke helt fri for restriktioner lige foreløbigt.
Sponsoreret indhold
Er man københavner, må det krible mere og mere i kroppen for at kunne tage i byen, på café, i biografen, på shoppetur eller noget helt femte. Sådan plejer man nemlig at bruge København, og det er en af de helt store plusser ved vores kære hovedstad.
Det er dog vigtigt, at vi holder denne kriblen i skak – lidt endnu. Derfor kommer denne artikel med fem konkrete ting du kan lave, som kan give dig en lille snert af det herlige københavnerliv.
1) Gå på virtuel bar/café
Arranger den hyggelige bar- eller café-tur, som du plejer at have med venner og veninder foran skærmen. Sørg for at I alle sammen har købt ind til et par lækre drinks, og find en god komfortabel stol/sofa, du kan sidde i. Her bliver der pludselig igen plads til hygge, røverhistorier, sladder og dybe samtaler.
2) Virtuel shoppetur
Det bliver naturligvis ikke det samme, men hvis man er lidt kreativ med skærmdeling, så kan man godt arrangere en lille virtuel shoppetur. Her kan man åbne sin yndlingswebshop, hvor man sidder og bladrer gennem alle de spændende produkter. Det giver mulighed for at snakke om stil/smag og forhåbentlig finde frem til nogle rigtig gode køb.
3) Hjemmebio
Hvis man elsker biografen, så kan man prøve at skabe den samme følelse derhjemme. Her handler det naturligvis om at leje en god film, købe nogle lækre snacks, dæmpe lyset og sætte sig godt til rette. Er du den heldige indehaver af en projektor, så kan der virkelig skabes en fed biografstemning med kæmpe skærm.
4) Hjemmekoncerter
At opleve musikken gennem koncerter, er en ting, som det københavnske liv også har været rigtig kendt for. Både med store koncert-venues som Royal Arena, VEGA samt Forum og de små lokale steder med plads til de mindre kendte musikere. Hvis man søger lidt på nettet, kan man se, at mange i musikbranchen har arrangeret koncerter via livestream. Hvis du selv er en haj på guitar, sang, klaver eller lign., kan du naturligvis også selv afholde livekoncert.
5) Spiritus-smagning
Øl, vin, gin, champagne, rom og whiskey er blot nogle af de drikkevarer, som vi elsker at afholde smagninger med. Er man til en vinsmagning, vil der typiske være valgt en række vine af forskellige karakter, som man så skal igennem. Her vil man så blive præsenteret for lidt viden omkring den pågældende vin, inden man kaster sig over at smage på den. Sådan en smagning kan naturligvis også foregå virtuelt, hvor alle deltagerne har fået tilsendt de forskellige vine, og så har man et videokald med alle deltagerne og vinhandleren, som sørger for smagningen.