Efterhånden som konkurrencesamfundet, vi lever i, bliver hårdere, bliver vores søvn mere og mere nødvendig. Ikke blot at vi får nok af den, men også at vi får søvn af en god kvalitet.
Søvn er en af de vigtigste byggesten, som er med til at give os et godt, sundt og langt liv. Derfor må du endelig ikke gå på kompromis med lige præcis din søvn. Selvfølgelig er det med søvn, lidt ligesom det er med mad.
En gang imellem må man godt. Man skal bare sørge for, at hverdagen byder på sunde og faste søvnrytmer, mens man holder sidespringene på et minimum. Vi har samlet et par gode tips til, hvordan du får den bedst mulige søvn.
Din seng skal være helt perfekt
Intet giver en dårlig dag, som når man har taget en nat på sofaen. Eller måske din gamle boxmadras er ved at være over 20 år gammel?
Det første trin, du skal tage for at få en god nats søvn, er i hvert fald at sikre, at du har det rette fundament. Det er selvfølgelig helt individuelt, hvorvidt man bedst kan lide at sove på en boxmadras, i en kontinentalseng eller måske i en elevationsseng. Men det er vigtigt, at du tager stilling til det og ikke bare køber en eller anden tilfældig seng og madras, bare fordi de er på tilbud.
Derudover kan du også overveje at redde din gamle seng og madras med en ny topmadras. Det kan være, at du synes, din nuværende seng er for ung til at blive smidt væk, eller at pengene til at købe helt ny madras og seng ikke er der lige nu.
I det tilfælde vil en ny topmadras være en god start. Den kan nemlig øge komforten helt vildt, hvis bare man sørger for at købe en topmadras af høj kvalitet. Du kan eksempelvis vælge at købe en latex topmadras, som både holder længe og er komfortabel. De findes i forskellige udgaver, så du vil sikkert kunne finde en, som passer til dig.
Gode vaner omkring sengetid
Der er mange ting, som kan bidrage til en god nats søvn – men lige så mange ting kan desværre gøre det modsatte.
Når du har fået styr på de fysiske rammer i form af din seng, kan du begynde at kigge på det mentale. Så omkring sengetid skal du være lidt ekstra opmærksom på, hvilke aktiviteter du giver dig i kast med, og hvad du vælger at indtage.
Det er vigtigt, at du sørger for at skabe ro, inden du skal sove, og det skal du gerne begynde på en time eller to, inden du lægger dig i sengen. Det er forskelligt, hvordan vi slapper af, men man skal helst ikke få pulsen for højt op, inden man skal sove. Ligeledes skal man holde sig fra koffein og mad inden sengetid. Til gengæld kan en kop urtete og en god bog have en god virkning, da du på den måde kommer helt ned i gear.
Derudover kan et varmt og afslappende bad også gøre underværker. Sørg for at skabe en nogenlunde regelmæssig rutine omkring sengetid, så din krop selv begynder at forstå, hvornår det er tid til at sove.
Det er indsatsen værd, og du vil helt sikkert begynde at kunne mærke en forskel inden alt for længe.
Soveværelset skaber ro
Roen er det næst vigtigste, når det kommer til at sikre din nattesøvn. Selvfølgelig skal din seng komme i første række, for det er ikke rart at vågne op midt om natten på grund af fysisk ubehag.
Ligeledes er det ikke rart at have ondt i ryggen, fordi ens seng ikke er tilpasset efter dig og din krop. Men du skal også sørge for, at der er ro i dit soveværelse, så de rolige omgivelser kan sikre, at du kan give slip.
Du skal ikke kunne se bunker af vasketøj, der skal ordnes, lektier, der skal laves, eller regninger, der skal betales. Du skal have et pænt og ryddeligt rum, som kan give dig en rar og afslappet fornemmelse i kroppen.
Sørg for at lufte ud, inden du skal sove, så du har frisk og ren luft i rummet. Det kan tage tid at skabe gode søvnvaner, men i det lange løb er det altid indsatsen værd.