Kødbyens Fiskebar fejrer den kommende sæson for stenbiderrogn med en stor midnatsfest, hvor Christian d’Or og Vinnie Who optræder, og der bliver serveret blinis med stenbiderrogn til alle.
Kødbyens Fiskebar holder stor fest lørdag for at fejre, det omsider er sæson for stenbiderrogn, der også er kendt som ‘den danske kaviar’.
I morgen, 24. februar, er alle inviteret til diskofest i den populære fiskerestaurants lokaler i Kødbyen, og de, der dukker op, kan både glæde sig til smagfulde cocktails, velanrettede blinis med stenbiderrogn og et vildt dansegulv.
– Stenbiderrogn er kun tilgængeligt i en kort periode hvert år, og man ved aldrig præcis, hvornår stenbideren dukker op i de danske farvande eller hvor mange, der kommer forbi, skriver Kødbyens Fiskebar i invitationen.
– Derfor er der grund til at fejre det, når man endelig kan få den lækre delikatesse – og derfor inviterer Fiskebaren til fest og fejring.
Der er planlagt et brag af en fest, hvor der ikke sparet på noget.
Når det bliver midnat natten til søndag træder de to danske musikere og DJ’s Christian d’Or og Vinnie Who frem i rampelyset og spiller op til dans resten af natten.
– Samtidig træder kokkene ud i restauranten, hvor de vil servere stenbiderrogn med blinis, purløg, rødløg og creme fraise. Stenbiderrogn kan fås den første time, lyder det fristende tilbud fra fiskebaren.
– Eventet er en del af vores After Service-koncept, hvor vi med jævne mellemrum inviterer til fest og lækkerier i de sene timer, hvor køkkenet er lukket, og natten stadig er ung.
Hvad sker der: Fest for stenbiderrognen
Hvor sker det: Kødbyens Fiskebar, Flæsketorvet 100, Kødbyen, København V
Hvornår sker det: Lørdag 24. februar fra klokken 00