Mangler du den perfekte julegave? Så behøver du ikke lede længere. Foto: Why Not Gin

Hvis du hidtil har tænkt, at kanalrundtfart kun er for turister, så har du ikke hørt om dette cruise, hvor det gælder om at stikke til søs med solbriller i håret og en gin & tonic i hånden.

Hvis du mangler at købe julegaven til manden eller kvinden i dit liv, der i forvejen har alt, så behøver du ikke lede længere.

Fra marts til juni 2018 afholder Why Not Gin hele seks kanalrundfarter med gin & tonic-smagning ombord, og billetterne er allerede sat til salg nu.

Det er forfatter og gin-connaisseur Iben Diamant, der står bag begivenheden, som på få uger er delvist udsolgt. Hun er forfatter til to bøger om gin og driver bloggen whynotgin.dk. 

– Jeg har en mission om, at jeg gerne vil virkeliggøre det her univers. Jeg har tidligere skrevet bøger og lavet workshops om gin, og nu arrangerer jeg de her cruises, som er en rigtig sjov måde at kombinere lidt sightseeing med en ekstraordinær gin-oplevelse, siger hun til KBH.dk.

I modsætning til en almindelig kanalrundfart handler denne minicruise mere om alkohol end historien bag de gamle bygninger langs Københavns Havn.

Turen tager en time og koster 249 kroner.

Turen varer en time, og gæsterne kommer til at smage på tre vidt forskellige gin & tonic-cocktails på rundfarten. 

– Hvor en almindelig kanalrundfart handler om, hvad der sker udenfor båden, så er denne cruise mere fokuseret på, hvad vi smager på og nyder undervejs i båden. Så formålet er egentlig at tilbyde en rigtig skøn gin-oplevelse med mange forskellige smage, siger Iben Diamant.

Hun fortæller til KBH.dk, at hun er overvældet over den ekstreme interesse for begivenheden på Facebook, hvor tusinder har tilmeldt sig på få uger. 

– Der er en kæmpe interesse for det. Det har overrasket mig. Der er flere af turene, der allerede er udsolgt.

Der er noget nostalgi forbundet med gin, som folk får lov til at genopleve på turen, og derfor er interessen så stor, mener Iben Diamant. 

– Jeg har prædiket i flere år, at gin & tonic ikke bare er gin & tonic, og når man serverer det, som vi gør på dette cruise, så er det altså en wow-oplevelse. Det er noget helt særligt, og vi servere tre meget forskellige, meget lækre drinks med premium gin. Folk bliver overraskede over de meget forskellige smage, siger hun.

Hvis interessen for begivenheden fortstætter med at vokse, vil Iben Diamant muligvis arrangere flere cruises, så flere kan få en tur.

Hvad sker der: Gin & tonic-cruise
Hvor sker det: Nyhavn 71, København K
Hvornår sker det: Flere datoer i foråret 2018. Find ‘Why Not Gin’ på Facebook.

Billetter til gin & tonic-cruise kan købes på Billetto til 249 kroner. Prisen er inklusiv tre lækre gin & tonics.

Café Bambú i Griffenfeldsgade: Kom indenfor til ‘chili sin carne’ med chokolade og vodka-cocktails med hamp