Allan Mylius kæmper for at bevare Slagtergårdene på Vesterbro, som er uundværlige i fortællingen om Københavns udvikling.

Byhistoriker og medlem af Borgerrepræsentationen i København Allan Mylius (EL) er dybt utilfreds med, at Københavns Kommune ikke holder hånden over Slagtergårdene på Vesterbro. Historien kan ikke genskabes, siger han.

Debatindlæg af Allan Mylius.

Slagtergårdene på Enghavevej er af et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune dømt til nedrivning.

De sidste rester af Vesterbros slagterhistorie, der går tilbage til 1600-tallet. Der skal i stedet bygge velhaver ejerlejligheder.

Københavns stadsholder Christoffer Valkendorff flyttede slagterne udenfor byen, for at undgå den uhygiejniske forurening, bl.a. det meget slagteraffald, som dette erhverv medførte.

Derfor blev der opført slagtergårde langs Vesterbrogade, og i de tilstødende gader. Byudviklingen, og opførelsen af de to kødbyer, fjernede efterhånden behovet for de små slagtergårde. En efter en er de blevet afløst af etagebyggeri.

 

De eneste der har overlevet er de få på Enghavevej. Blant andet kunstneren Storm P.’s barndomshjem i nr. 10.

Flere af gårdene er ejet af kommunen, der beklageligt har ladet dem forfalde. Men de repræsenterer de sidste fysiske rester af en bydels oprindelige historie.

Det ville være et stort tab, hvis Slagtergårdene blev revet ned, siger Allan Mylius.

Slagtergårdene er en del af Københavns byhistorie.

Storm P boede i denne bygning som barn fra 1888-92. Nu risikerer bygningerne at blive revet ned.

Ifølge håndværkere og arkitekter, som jeg har besigtiget bygningerne med, er kvaliteten af både materialer og byggeri så god, at en renovering af gårdene er ganske overkommelig.

Hvis de forsvinder, vil kommende generationer blive henvist til museer og bøger, for at få et glimt af bydelens oprindelse. Det til fordel for et par og tredive velhaver ejerlejligheder.

Sådan så Slagtergårdene ud i 1983, og siden er bygningerne forfaldet betragteligt. Foto: Københavns Stadsarkiv

En bygherre vil i stedet opføre over 80 lejligheder, hvor Slagtergårdene ligger i dag. Illustration: Entastis

Mange af de argumenter for nedrivningen der er brugt, blev frem til 1943 også brugt for at nedrive Nyhavn, og bruge kanalen til nedkørsel til en biltunnel til Christianshavn.

I dag er det nok de færreste der begræder, at denne plan ikke blev gennemført.

Desværre er der mange, der er begejstret for en ‘her og nu’ fornyelse. De tænker sjældent på, at de kvarterer vi renoverer i stedet for at sanerer, i dag er de mest attraktive boligområder i København. Når først historien er revet ned, kommer den aldrig tilbage. Nogen af os vil have minderne.

Eftertiden vil der bare stå nogle boligkarreer uden sjæl, og i særdeleshed uden historie.

Det er ikke romantik at bevare minderne om vores fortid. Som Grundtvig sagde: ‘Hvis man ikke ved hvor man kommer fra, så ved man ikke hvor man går hen’.

 

Derimod er det kortsigtede profithensyn, når et historisk bymiljø forvandlet til et anonymt ejerlejlighedskvarter i fornyelsens navn. Det skabe kun en ensartet og standardiseret by uden historisk sjæl.

Nu kan du blive lyndøbt på Vesterbro Torv: Kirke inviterer alle til drop-ind-dåb