Magstræde set fra Knabrostræde ca. 1865. Den lave spidsgavlsbygning i Magstræde 5 er siden forhøjet. Foto: Københavns Museum
Byhistoriker Allan Mylius Thomsen fortæller historien bag de københavnske gadenavne. I dag er turen kommet til nogle af byens ældste stræder.
Blogindlæg af Allan Mylius Thomsen.
Nogle af Københavns ældste stræder har ret latrinære navne og en usædelig historie.
Kysten er oprindeligt gået næsten oppe ved Læderstræde. Det navn er en forvanskning af ‘Ladebrostræde’. Det var her, skibene lossede og ladede ved havnen i København.
Selvom det ikke var tilladt, kastede skibene ofte deres ballast af sten om natten. Men ned til kysten stod også byens ‘mag’, det offentlige nødtørftshus.
Dette navn for strædet ses første gang i 1563 med henvisning til byens ‘Vestre Mag’, der omtales i 1525. Det har ført til følgeslutningen, at der også har fandtes en Østre Mag, som dog aldrig er påvist.
Disse afkastninger, og forrettelsen af nødtørft, har efterhånden rykket kysten længere ud. På plattysk og nederlandsk kaldes ‘det lille hus’ også ‘das husken’ eller ‘das hüsken’. Det skal have givet navn til Hyskenstræde.
Men fra omkring år 1800 syntes vore forfædre, at det lød lidt plat. Så man brugte kun forstavelsen ‘das’ for latrinen.
I øvrigt betyder Knabrostræde, ifølge én af overleveringerne, ‘knæk ryg-stræde’. Den stilling borgeren indtog, når vedkommende satte sig på byens mag.
Gadenavnet Naboløs, der ses første gang i 1609, skal også stamme fra, at denne nabogrund til byens mag længe lå ret ubebygget hen. Dette kvarter er et af byens ældste.
Magstræde
De to grundmurede spidsgavlshuse i Magstræde 17-19 er opført ca. 1640, og har stort set overlevet både bybrande og andre ulykker. De fleste af de øvrige huse er opført efter bybrandene i 1728 og 1795. Derfor udviklede det sig til et noget forslummet kvarter, med billige huslejer.
Da vi fik den borgerlige straffelov i 1866, blev prostitutionen gjort til et lovligt erhverv, som fra 1874 blev kontrolleret af sædelighedspolitiet. De havde bemyndigelse til at henvise de ‘offentlige fruentimmere’ til bestemte gader og huse.
Det betød, at cirka 25 procent af den københavnske prostitution blev samlet i området omkring Vandkunsten og Magstræde.
Men denne ordning udløste en større korruptionsskandale hos politiet, så ordningen blev afskaffet i 1906. Nu skulle pigerne have et ‘lovligt erhverv’ som hovedindtægtskilde. Det gjorde, at de gamle stræder nu fik en noget andet handel.
En samtidig moralist beskrev forholdene, hvor pigerne nu begyndte at oprette: ‘…de mange Skalkeskjul-Forretninger med uanstændige Postkort, Cigarer, Gadeviser, Sæbe, Sygepleieartikler m.m., som efter den offentlige Prostitutions Ophævelse, den 11te October 1906, af de tidligere prostituerede Kvinder, i stort Antal, etableredes i de Smaagader, og i de samme Huse, hvor Kvinderne før Lovens Ikrafttræden havde været indlogerede. Den saakaldte Octoberlov var et meget sørgeligt Feilgreb, da den ukontrollerede Løsagtighed derved fik Leilighed til uindskrænket at brede sig, og derigennem udspy den mest snigmorderiske Gift, og modbydeligste Sygdom over Samfundet.’
Meget af Vandkunsten og Farvergade blev saneret omkring 1910. De tilbageblevne piger søgte nu op i Pisserende-kvarteret. Magstræde og omliggende gader blev efterhånden affolket og delvist overtaget af erhverv og kontorer.
I dag repræsenterer de mange små stræder i ‘Strand Kvarter’ både nogle af de ældste gadenavne, men også nogle af de fysisk ældste gader i København.
Allan Mylius Thomsen er suppleant til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten i Københavns Kommune. Han er desuden forfatter til flere bøger og byhistoriker. Han har senest udgivet bogen ‘Byen der forsvandt’ om København i gamle dage.
Historien bag det gamle kvarter i Indre By: Derfor bliver det kaldt Pisserenden
