Sorø er en by omgivet af smukke skove og søer, ikke mindst Sorø Sø. Foto: Anne Beth Witte, Dit Sorø

Sorø er en by omgivet af smukke skove og søer, ikke mindst Sorø Sø. Foto: Anne Beth Witte, Dit Sorø

Med sin placering midt på Sjælland, kun en times kørsel fra hovedstaden, tiltrækker Sorø Kommune mange mennesker, der gerne vil arbejde i storbyen, men bo på landet. Byportalen Dit Sorø har gjort det nemmere for dig som boligsøgende få overblik over fordelene ved at bo i Sorø.

Høj på natur og kultur

Sorø er en by omgivet af smukke søer og skove. I bymidten finder man Akademihaven, en skøn park i tilknytning til Sorø Akademi og Sorø Klosterkirke, kort sagt en park, der emmer af Danmarkshistorie. Sorø Akademi er byens gymnasieskole, som tiltrækker elever fra hele Sjælland, da der også er en kostafdeling. Det er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer og driver det meste af Sorøs skove, som Ludvig Holberg lod gå i arv hertil – og den nye ejer passer godt på naturen. Man kan bade i søerne – der er flere blå flag og badepunkter – og der er en rig variation af landskaber og arter, uanset om du ønsker at fange fisk eller kigge på fugle. Sorø Roklub er den fremmeste blandt flere soranske foreninger med vandsport som tema. Sorø Taekwon-do Klub er en af Danmarks førende kampsportsklubber. Sorø har i det hele taget et vidt forgrenet foreningsliv, så der er noget for enhver tilflytter.

En attraktiv bosætningskommune

I bymidten kan du finde lejligheder midt i det hyggelige købstadsmiljø – et stenkast fra, måske endda med udsigt til, den nyrestaurerede klosterkirke. Storgade med klosterporten for enden er hovedgaden, der krydses af Østergade og Vestergade og Absalonsgade, hvor du finder en af Danmarks bedste bagere – Sejers Konditori har vundet flere priser for deres brød.

Er du havemenneske, er du kommet til den helt rigtige by. Sorø har et væld af smukke parcelhuse i både nye og gamle udstykninger, adskillige engagerede haveforeninger og velassorterede planteskoler. Der er to grønne boligområder – Frederiksberg syd for byen og Pedersborg nord for byen. Sorø Station ligger på Frederiksberg. Og fem minutters kørsel herfra finder du E20 motorvejen

Finder du ikke en bolig i Sorø by, er der masser af muligheder omkring. Sorø Kommune omfatter efter kommunesammenlægningen en lang række hyggelige byer – Dianalund og Stenlille er de største.

En af flere byportaler

Dit Sorø er en del af byportalerne.dk, som driver byportaler i 20 danske byer og bydele. Dette gør det muligt for lokale virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner at nå ud til et bredt publikum. Dit Sorø var den første byportal i Danmark og har vist sig en effektiv form for digital markedsføring, der kan tiltrække både købekraftige nytilflyttere og turister til byen.

Byportalerne.dk ApS har som mål at skabe digitale platforme, der binder lokalsamfund sammen. For virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner i Sorø og omegn, er det en god idé at blive partner med Dit Sorø. Dette partnerskab kan hjælpe med at øge synligheden og tiltrække flere besøgende til arrangementer og andre tilbud, hvad end det er udsalg, udstillinger, koncerter eller sportsbegivenheder.

Med Dit Sorø som din guide kan du nemt holde dig opdateret med, hvad der sker i byen, og finde de bedste steder at bo, arbejde og nyde livet. Så hvorfor ikke tage et kig på byportalen i dag og opdag alle de fabelagtige muligheder, Sorø har at tilbyde?