Lejligheder i København slår alle rekorder: Nu koster en kvadratmeter over 40.000 kroner

Priserne på lejligheder i København går amok.

Det går stærkt på det københavnske boligmarked, hvor priserne på lejligheder blot stiger og stiger og nu har rundet en ny milepæl.

 

Det kræver en velpolstret pengepung at bytte en lejelejlighed i København ud med en ejerlejlighed. 

For priserne på ejerlejligheder i hovedstaden er højere end nogensinde. En enkelt kvadrameter koster nu over 40.000 kroner i gennemsnit, viser den seneste opgørelse fra Boligsidens markedsindeks. Det skriver Business.dk

Fra september til oktober steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder i København fra 39.743 kroner til 40.153 kroner, en stigning på 1,2 procent på blot en måned. Og det seneste år har københavnske borgere med ejerlejligheder set deres bolig stige eksplosivt i værdi.

På blot et år er københavnske lejligheder steget 12,4 procent, hvilket er en ny rekord.

- Samlet set understreger dagens tal, at prisstigningstempoet stadig er særdeles højt på det københavnske marked for ejerlejligheder, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark til Business.dk.

Læs også

Nu åbner Tivoli Food Hall - nyt madmarked fyldt med fristelser og våde varer

Selvom nuværende københavnske boligejere kan glæde sig, så er politikerne også opmærksomme på boligprisernes himmelflugt. Politikerne har nemlig indført nye regler, der træder i kraft 1. januar 2018, der skal sikre, at boligejere ikke stifter alt for stor gæld i forhold til deres indkomst.

Reglerne skal sikre, at boligejere ikke kan stifte stor gæld til billigt forrentede lån, som de efterfølgende ikke kan afdrage på, hvilket var en af de primære årsager til finanskrisen i 2008.

De fem dyreste lejligheder i København
Priserne kan dog være meget større end blot 40.000 pr. kvadratmeter. KBH.dk har fundet fem københavnerlejligheder, som kræver den helt store lottogevinst eller en imponerende hyre.

Dette er de fem dyreste lejligeder, som er til salg i hovedstaden netop nu - målt på kvadratmeterpris.

Store Kongensgade, København K 
Skal det være rigtig dyrt, og det skal det jo for nogle, så skal man bo i hjertet af København på Store Kongensgade, hvor Nyhavn, Kongens Nytorv og Amalienborg alle befinder sig i hver sin retning få meter fra hoveddøren. Her koster en kvadratmeter tre gange så meget som gennemsnittet, nemlig 124.938 kroner. Her får man til gengæld et byhus i tre etager med bindingsværk og mange historiske detaljer, da huset er bevaringsværdigt. Boligen koster 9.995.000 kroner, og du kan se billeder af boligen lige her.

Læs også

Tivoli fejrer 175 års fødselsdag med kæmpe parade i samarbejde med Disney

Rigensgade, København K
Vil man gerne have lidt flere kvadratmeter at boltre sig på, så skal man bo på Rigensgade, hvor der venter en lækker lejlighed i to etager på 105 kvadratmeter. Her bor man tæt på både Statens Museum for Kunst og Kongens Have og er selvfølgelig afskærmet fra byens larm og trafik, og i gården er der både et orangeri og pentanque-baner. En enkelt kvadratmeter i den lejlighed løber op i 109.524 kroner, da boligen koster 11,5 millioner kroner. Du kan se billeder af boligen lige her

Strandgade, Christianshavn
Vil man bo tæt på havnen, så er denne bolig på Strandgade i Christianshavn lige sagen. Skuespilhuset, operaen og resten af Christianshavns fornøjeligheder ligger alle indenfor rækkevide, og selve boligbyggeriet blev kåret som verdens bedste boligbyggeri i 2015. Prisen er til genæld eksorbitant: 16,5 millioner kroner. Pr. kvadratmeter bliver det 101.852 kroner, men så er der også egen havn til båd og parkeringsplads i kælderen. Se lejligheden her.

Læs også

Beboere raser over nyt skilt på Rigshospitalet - skarpt lys generer naboerne voldsomt

Krudtløbsvej, København K
Flytter man ind på Quintus Bastion, venter der en helt særlig penthouselejlighed. Som en del af Christianhavns Vold har man udsigt til Kastellet, Marmorkirken og på cykel når man nemt Kongens Nytorv. Boligerne er renoverede fra top til tå, og derfor lander prisen også på 12,5 millioner kroner eller 101.585 kroner for en enkelt kvadratmeter. Se boligen her.
 
Langelinie, Østerbro
Bor man ved Langelinie, så har man finanserne i orden. Det skal man også have for at købe denne bolig, der koster 16 millioner kroner. For den sum venter der 161 kvadratmeter, der har udsigt til Øresund og Operaen. Lejligheden er gennemrenoveret i 2017, og for de modeglade har lejligheden et stort walk-in rum med god plads til en overflod af sko og kjoler. Der hører sågar en gæstelejlighed med til lejligheden, hvis man påtænker at overnatte som husgæst. Det manglede da også bare med en kvadratmeterpris på 99.379 kroner. Læs mere om boligen her.

Rie blev brændt af på sin bryllupsdag: Få timer før vielsen kom hjælpen fra uventet side